Bog nr. 7 - Engletræet

Jeg har flere gang lånt denne bog. Dog er jeg først nu kommet i gang med den. For den er lidt lang (side-antallet altså) og så er det svært, at klemme den ind mellem studiebøger.

Nu skulle det være. Og det var en god bog. Skrivestilen og opbygningen er ret genkendelig, hvis man har læst noget fra samme forfatter. Til gengæld bliver man ikke skuffet, for historien er fint bygget op med et par overraskelser undervejs. 

Engletræet handler om tre generationer over tid og de handlinger og valg hovedpersonerne tager. Valg og handlinger der selvfølgelig har konsekvenser - nogen større end andre. 

Påske - også i lokalavisen

Det handler også om påske i ugens indlæg fra Lokalavisen. Jeg håber, at I alle nyder helligdagene - om det er med arbejde eller ej. Her er ugens indlæg:

Påsken falder tidligt i år. Det betyder, at jeg kan holde en god og lang påskeferie lige om lidt. Faktisk er jeg nok allerede på ferie, når du læser dette i avisen.

Jeg har altid elsket foråret med alle dens helligdage. Det er ikke fordi, at jeg ikke kan lidt mit arbejde. Men jeg er stor fan af muligheden for at holde et par dage fri. Sådan udenfor nummer (altså ikke planlagt ferie). Det betyder, at der er flere pusterum i den travle hverdag og det er noget jeg virkelig sætter pris på.

Sidste år var jeg ude og rejse i påsken, men i år skal jeg bare være hjemme og nyde at holde fri. Det er noget med at sove længe og ikke tage så højtideligt på sengetider, indtaget af grøntsager og meningsfyldt indhold i tv'et.

Jeg har lovet ungerne, at vi skal lave noget engelsk morgenmad sammen. Jeg vil nok også insistere på, at teenagerne skal ud og gå nogle ture. Det kunne jo være, at foråret omsider var på vej til Vestegnen. Jeg håber, at påskevejret tillader, at vi kan sidde ude på altanen. Eventuelt bare med et par tæpper. Sidde og nyde den milde og varme luft. Påskevejret har altid været ret uforudsigeligt, men jeg håber på en god omgang i år.

Jeg er klar over, at ikke alle kan holde ferie eller fri, når vi andre er hjemme. Nogle af de meget omtalte »varme hænder« skal på arbejde og sørge for, at vores gamle og syge stadig får den nødvendige pleje. Andre er på arbejde for at sørge for, at butikkerne er klar til at servicere os, når vi skal handle til en påskefrokost. Der er også mange mennesker, som sørger for, at ingen mangler pleje, selv om det er helligdag. Der er flere, der sørger for, at den offentlige transport stadig kører. Der er mange, der er på arbejde, kun for at vi andre kan forkæle os selv med et restaurant-besøg eller noget take-away.

Derfor er det vigtigt, at vi husker at sætte pris på alle dem, der sørger for at samfundet fungerer. Dem der ikke holder fri, når vi andre er hjemme i helligdagene. Der er altid nogle, der holder hjulene i gang, så vi andre har muligheden for fridage. De er årsagen til, at vi kan være trygge. Og jeg synes faktisk, at de har fortjent et skulderklap og en tak.

Bog nr. 6 - Guldægget

Her i påskeferien, så er der tid til at læse. Jeg elsker det. Senest er jeg blevet færdig med en bog, som jeg fik anbefalet herovre. 

Den var faktisk bedre, end jeg havde forventet. Knap så overfladisk som jeg troede. Den handler om fire søskende, som har en fædrene arv i vente (Guldægget - eller på engelsk 'the nest'). Familiedrama som inddrager alle mulige andre i deres spind. Den er god og kan med lethed læses på en ferie.

Underlige aftaler med mig selv

Jeg kan godt lave aftaler med mig selv. Løfter, som jeg skal holde. Som ofte bliver brudt med en (mere eller mindre) god undskyldning.

Lige nu har jeg lavet den mest underlige aftale med mig selv. Jeg blev inspireret under mit oprydnings-trip og har egentlig holdt det fint. 

Det går ud på, at jeg i de fire første måneder af 2018 ikke skal købe noget tøj. Og hvis du synes, at perioden virker lidt underlig, så er det fordi, at jeg skal til London i slutningen af april. Og selvfølgelig er der (mange) undtagelser til denne aftale.

Jeg må gerne købe undertøj, hvis jeg mangler. Strømper og strømpebukser ligger også i den kategori. Jeg må også gerne ønske mig (og få) tøj i gave. Plus jeg gerne må bruge de gavekort, jeg har liggende på tøj. Hvilket jeg bla. har fået til min fødselsdag - både tøj og gavekort. 

Jeg er kommet til en (god) erkendelse om, at jeg virkelig ikke mangler tøj. Jeg skal gå i det, jeg allerede har. For det meste af det er lækkert og efter oprydningen er der kun tøj, som jeg kan passe i skabet. 

Lige nu er jeg lidt i krise, men det er mest fordi, jeg er træt af at gå i mit vintertøj. Jeg vil gerne skifte til den lettere del af garderoben, der ikke inkluderer uldtøj fra top til tå. Både min vinterfrakke og mine vinterstøvler synger på sidste vers og det hjælper heller ikke på humøret.

Så det handler både om at down-size mit skab, bruge det jeg har (eller får) og spare penge. 

Lidt i hi

Jeg har været lidt fraværende på bloggen. Det har ikke været min intention. I fredags - d. 23 marts - var det ét år siden, jeg fik beskeden om, at jeg havde modermærkekræft. Det er egentlig ikke noget, jeg ville dvæle ved, men det poppede alligevel op. Måske fordi jeg havde god tid, imens jeg lå på sofaen. Jeg har nemlig begyndt min påskeferie med at være sløj og have feber og hoste. 

Dagen efter beskeden om kræft, var jeg på arbejde og havde denne på min Maren kalender. 

Den er meget rammende for min tilstand lige der. Jeg valgte dog ikke at sige noget til mine børn før efter operationen. De var der, da jeg kom hjem fra Riget og fik besked der. Også om at kræften var væk.

Det føles på mange måder som hundrede år siden og meget er sket siden da. Men helt glemt er det ikke...

Bog nr. 5 - som er tredje bog i en krimiserie

Jeg har rost de to forrige bøger i Katrine Engbergs serie her og her. Og nu er jeg nået til den sidst udkomne bog i serien.

Denne skuffede ikke - trods det er bog nr. 3 i serien. Tirsdag aften kom jeg faktisk alt for sent i seng, fordi jeg liiiige ville læse den færdig. 

Det er en fordel, hvis man kender hovedpersonerne i serien. De folder sig stille og roligt ud i bøgerne og det gør kun historien bedre. Den kan dog sagtens læses selvstændigt.

En helt anden ting, jeg gerne vil rose bogen for, er arbejdet med forsiden og titlen. Det er virkelig vellykket og tiltalende. Selv om det ikke er (eller burde være) et kriterium for, at jeg læser en bog, så er det alligevel dejligt, når bogen fremstår gennemtænkt på alle fronter. 

Ellers er det helt standard krimihistorie. Der sker nogle mord, som skal opklares og plottet bygges fint op. Det er ikke den store eftertænksomme litteratur, der er i gang her. Spændende og flot krimi, som er letlæst, og jeg giver en stor anbefaling herfra.

Ghettoer og belastede områder

I sidste uge var dette indlæg i Lokalavisen. Jeg havde faktisk skrevet det, inden regeringen fremlagde deres nye ghetto-plan udspil. Den udlagde yderligere et område på Vestegnen, som 'særligt belastet'. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har det svært med alle de her prædikater og 'skære alle over én kam'... Nå, men indlægget fra avisen kommer også her:

For tiden er der meget snak i medierne om ghettoer. Regeringen barsler med forskellige udspil for at afskaffe ghettoer. En opgørelse fra december 2017 viser, at der på Vestegnen er to ghetto-områder (begge områder er beliggende i Høje-Taastrup Kommune).

Ghettoer er i øvrigt i Danmark defineret som »fysisk sammenhængende almen boligafdeling, som opfylder fem kriterier«. De kriterier handler bla. om sammensætningen af mennesker uden for arbejdsmarkedet, antal mennesker uden uddannelse og antal med ikke-vestlig baggrund. Der er desuden en grænse omkring indkomst og procentdel kriminalitet.

For nogle vil dette måske komme som en overraskelse. Altså at vi har ghetto-områder. For andre vil det måske være sådan, at man ikke kan genkende sit eget boligområde i beskrivelsen af »belastet område« eller »ghetto«. Det er så underligt at læse i avisen, at Vestegnen er et belastet område. Det er svært at acceptere, at andre har den opfattelse af steder og områder, hvor vi bor og arbejder.

Til gengæld skal vi ikke lukke øjnene for, at vi har nogle udfordringer på Vestegnen - ghetto eller ej. Nogle ting som gør at visse boligområder godt nok ikke er klassificeret som ghetto, men som netop er belastede af den ene eller anden grund. Heldigvis er der masser af tiltag på Vestegnen, for at ændre de problemstillinger vi har i nogle boligområder. Selv om der kun er to ghetto-områder på Vestegnen, så er det jo ikke ønskværdigt, at der skal komme flere.

Brand- og politi kadetterne er gode eksempler på, hvordan man f.eks. kan arbejde med unge fra de belastede områder. Junior kadet ordningen er et rollemodels projekt, som bla. hjælper med at styrke de unges tro på sig selv. Det er også med til at fastholde et positivt forhold mellem unge og myndighederne. Jeg har selv overværet en af disse kåringer af unge kadetter. Det var virkelig en stor dag. Både for dem selv, men i høj grad også for deres familie, som var virkelig stolte af, at de er en del af de nye kadetter.

Det er i høj grad vigtigt, at fokus sker med en positiv indstilling og et ønske om at ændre på tingene. Ofte er det ikke viljen der mangler, men at parterne taler forbi hinanden. Eller at de bliver påvirket af mediebilledet. Jeg håber, at vi i fremtiden vil se gode initiativer som ovenstående rundt omkring i alle boligområder. Hvem ved, måske er Vestegnen slet ikke på ghetto-listen næste gang den bliver præsenteret?!!