Marcipan med kokos

Jeg fik tre plader marcipan med kokos af min kollega. De havde været på tilbud og hun ved, hvor glad jeg er for at bage, så hun havde betænkt mig.

Jeg fandt en opskrift på cookies med marcipan og skiftede blot til marcipan med kokos. Det blev de lækreste og sprøde cookies. Uden nødder, men med en masse chokolade. De blev bare virkelig gode!

Om at være ambivert

I sidste uge læste jeg dette lille skriv (i min mands fagforeningsblad. Spørg mig ikke, hvorfor jeg læser det. Vi er ikke i samme afdeling). 

Jeg har ikke hørt om termen Ambivert før, men der var ligesom noget, der klikkede på plads for mig, da jeg læste det. Det passer så godt på mig og hvordan jeg ofte agerer. 

Jeg har før skrevet om introverthed. Og om at være textrovert. Og selv om linjerne er trukket meget hårdt op på at være enten ekstrovert eller introvert, så er de fleste nok ikke 100% det ene frem for det andet. 

(U)sund januar? - et meget forsinket indlæg med opdatering

Jeg er ikke i gang med hvid januar eller med at nulstille et overforbrug af mad og søde sager fra december måned. Jeg er bare i gang med at undgå at spise alt for usundt. Det har jeg været siden august 2020. 

Jeg kører egentlig efter et princip, baseret på lyst. Altså, har jeg lyst til slik, så spiser jeg det, men kun indtil jeg ikke har den lyst mere... Jeg har brugt virkelig lang tid på at mærke efter, hvad det er for en lyst, jeg har. Er jeg virkelig sulten eller 'keder min mund sig'. 

Det er en daglig øvelse, forud for alt (næsten), som jeg indtager. For jeg er virkelig slem til bare at kaste i hoved. Af kedsomhed eller af vane. Jeg har taget udgangspunkt i podcasten 'Detox din hjerne' og bogen 'Slut med forbudt'. Det betyder, at jeg ikke spiser efter nogen plan og der er heller ikke noget, som er forbudt.

... sådan skrev jeg i en kladde i slutningen af januar. Jeg fik bare aldrig udgivet den. Efterfølgende har jeg været svært dårlig til at mærke efter og har også spist en del mere usundt. Jeg har også løbet 3 gange om ugen og gået mindst 10.000 skridt hver dag. Så helt dårligt er det ikke.

Nu er det ferie lige om lidt - og der skal arbejdes med ikke bare at spise løs 'fordi det er ferie'. De er en fin balance at give lidt (mere) slip og samtidig ikke overspise. Og der skal selvfølgelig være plads til is, vin og grill-mad, selv om fornuften er med. 

Og snart er det torsdag…

Tingene går vildt hurtigt lige nu. Arbejdet er udfordrende og spændende, men der er meget at lave for tiden. Især fordi jeg skal på tidlig sommerferie i år. Faktisk pakker jeg sammen allerede fredag i næste uge og tager ud i sommerlandet.

I går nåede jeg en hurtig gåtur (kombineret med afhentning af pakker) og fik øje på vores smukke blomster eng, som står i fuld flor lige nu. Så er det bare med at stoppe op og nyde det lidt.

Kladde, nu som indlæg

Hov, måske er denne blog ved at udvikle sig til sådan én med madfoto hver uge? Men lige nu har jeg super travlt med noget arbejde i det virkelige liv. Og min polleallergi er på toppen, så jeg er død træt for tiden. Som i - helt ind til benene og kunne gå i seng kl. 20.30 træt!

Så I må muntre jer lidt med en kladde fra maj måned, hvor jeg fik en masse dejlige ting at spise i forbindelse med genåbningen. Bla. denne nudel-ret med tiger-rejer. To af mine virkelige favoritter.

Og så fandt vi en aften, hvor begge mine drenge var arbejds-fri og vi kunne gå ud og spise sushi ad libitum. Det var næsten alt for meget...

Og manden og jeg tog smørrebrød med hjem efter en tur i Tivoli. Den der all-time favorit med æg og rejer går man ikke galt i byen med.

Jeg arbejder stadig hjemmefra nogle dage om ugen og til tider kan jeg svinge mig op til at lave noget lækkert. Her et par rester brød og skinke og æg. Tryllet om til en lækker frokost. 

Tillige er kaffebaren i det lokale center åben igen og det skulle fejres med en is-cappuccino. Den kunne godt gå hen og blive en sommer favorit for mig. 

Sidst, men ikke mindst, så fik jeg lov at smage den nye frappé fra McDonalds på lanceringsdagen. Med venlig hilsen fra min yngste søn. Den er overraskende god - i betragtnig af, at jeg ikke er så stor fan af skumfiduser. 

Bog nr. 16 - Den kinesiske tvilling

Jeg er kommet hurtigt igennem de sidste par bøger. Jeg har haft stor læselyst her i de lyse sommeraftener og har haft tid til det. Nu er jeg lidt tidspresset igen og er faktisk ikke kommet i gang med en ny bog endnu. Sådan går det meget op og ned med læsningen i år.

Den kinesiske tvilling er en let-læst bog og måske ikke så meget krimi, som jeg havde håbet. Den er god, men ret hurtigt fik jeg regnet ud, hvordan tingene hang sammen. Der er kun 300 sider og det er egentlig også nok til denne lille historie.

Kort fortalt har Eva og hendes mand Steen mistet deres ufødte barn. Ydermere er Steen blevet uforklarligt lammet. Samtidig bliver en grav på kirkegården tegnet med kinesiske tegn og liget forsvinder. Det sætter Eva i gang med sin egen undersøgelse om, hvad der egentlig er op og ned - og hvor langt man vil gå for familien.

Læs også anmeldelse her.

Det går mod nye tider (men også nye vaner)

Mit indlæg i Lokalavisen er online her... Det ligger i tråd med mit indlæg fra i går og handler om de mange gode ting, som Corona trods alt har bragt med sig. 

Endelig ser det ud til, at vi snart kan slippe corona og se frem mod en meget mere normal hverdag. Vaccineprogrammet er i fuld gang og sommeren er på vej.

Det har indtil nu været et langt og koldt forår med mange bump på vejen. Der har været nedlukninger og oplukninger forskelligt over hele Vestegnen. Vores kollektive omstillingsparathed har været afprøvet gang på gang. Vi har stået i timelange køer til test og skulle være klar til nye situationer næsten fra time til time. Det hele har været langt fra sjovt.

Personligt har jeg dog lært meget af hele perioden med corona. Meget om mig selv, om mine omgivelser og mine medmennesker.

Jeg har f.eks. aldrig været så meget udenfor, som under corona. Jeg har udforsket Vestegnen på kryds og tværs og fundet nye favoritsteder. Jeg har været uden for hver dag i denne periode. Og jeg har brugt hver en anledning til at komme ud og nyde naturen - også selv om det har været regnvejr. Tilmed har jeg vinterbadet flere gange i løbet af corona-nedlukningen. Her er jeg også flere gange blevet bekræftet i, at motion og natur gør noget godt for krop og sjæl - og at jeg bor på et virkelig fint sted, som har masser af mulighed for udfoldelse.

Jeg har også fundet ud af, at min familie ikke dør af at få take-away en gang om ugen. Især ikke når jeg dulmer min dårlige samvittighed under mottoet: »vi skal jo støtte de lokale«. Selv om jeg stadig holder meget af at lave mad, så har corona også været en kærkommen lejlighed til at smage forskellige former for take-away, som jeg ikke ville have valgt før.

Min tålmodighed og overbærenhed er mange gange blevet sat på prøve og jeg har måtte holde pause fra både sociale medier og fra nyhederne på tv. Jeg har virkelig anstrengt mig for at se tingene fra mit eget synspunkt og stå ved det. Samtidig har jeg prøvet at rumme andres meninger og holdninger til alt mellem himmel og jord (og de seneste restriktioner eller ophævelserne heraf). Det lykkes for det meste at være på egen banehalvdel og acceptere, at andre ikke er enige med mig (eller myndighederne).

Det sidste hårde stræk er nu i gang og vi skal stadig huske håndsprit og afstand - men det går mod en mere normal hverdag på Vestegnen.