søndag den 11. september 2016

Mig og 2 x Morten

Info: Dette indlæg har ingen pointe eller relevans til nutiden (tror jeg). Det er en beretning af noget der skete, da jeg var meget yngre:

Da jeg flyttede hjemmefra som 20-årig, flyttede jeg ind på kollegie i Albertslund. Sådan et af slagsen med en fælles gang, fælles opholdsrum og fælles køkkener. Jeg boede helt ude i den ene ende (gavlen) øverst og havde faktisk en helt fin tid der, indtil jeg flyttede i egen lejlighed med daværende kæreste (eks-manden og mine børns far).

I min blok boede der to fyre, som begge hed Morten. Jeg ved ikke hvordan, men vi blev gode venner efter ret kort tid. Den ene Morten var høj, pæn fyr, som også var studerende. Den anden Morten var tyk og jeg husker det ikke, som at han var i gang med et studie (men det må han næsten have været, for ellers kunne man ikke bo på kollegiet).

Mig, Morten og Morten var ret tit sammen. Bla. pga. det faktum, at jeg havde en kaffemaskine, som kunne lave rigtig kaffe (og ikke Nescafé, som de fleste drak). Og vi stod tidligt op. Så mødtes vi nogle morgener i køkkenet og drak kaffe sammen. Vi tog også ind til København sammen. Vi havde jo månedskort, som jo lige så godt kunne bruges - og fri på helt almindelige hverdage. Vi var inde i en butik, som solgte musikinstrumenter og i Faraos Cigarer. Vi var sjovt nok ikke i dametøjsforretninger. Og i øvrigt havde ingen af os særlig mange penge. Ellers hang vi tit ud hjemme i fællesstuen. Fordi den anden Morten var meget royalt anlagt, så har jeg rent faktisk set hele Prins Joachim og Prinsesse Alexandras bryllup i tv. Og jeg har engang travet hele vejen ned til centret for at hente hotdogs til os.

Det var dengang, hvor jeg synes, det var helt i orden at give en lammer på armen og skælde den ene Morten ud en fredag aften, fordi han kyssede med en anden end sin kæreste. Altså foran alle andre. Åh det drama, at være 20 år og temmelig naiv. At synes jeg var fuld berettiget til det, selv om jeg kun havde kendt Morten under to måneder på det tidspunkt. Faktisk blev han ikke engang vred på mig (Måske synes han, det var helt i orden?).

Udefra må vi have været et underligt trekløver. Jeg som den mindste og eneste kvinde i et fast forhold. Den ene Morten havde et flow af kærester og den anden Morten som, så vidt jeg ved, aldrig havde nogen, for han var ret genert (og måske også lidt hæmmet af at være tyk?)

Så en dag fandt den ene Morten en pige, som han holdt meget af. Og hun holdt ikke så meget af kollegiet. Så han brugte ikke så meget tid der. Og jeg flyttede og vores venskab gled lige så stille i baggrunden (det var før sociale medier rigtig slog an). I dag aner jeg ikke, hvor de er i verden eller hvordan de ser ud. Det var nogle gode fyre, der var en stor del af mit liv lige der og så bagefter ikke.

12 kommentarer:

  1. Altså de der kollegieår, de er bare fantastiske! Jeg boede på Egmont en årrække og var nabo med én, som gik hen og blev min bedste veninde. Og der er bare SÅ mange historier fra de få år. Det var virkelig en fantastisk tid!

    SvarSlet
    Svar
    1. @Skøreliv - jeg blev sgu lidt træt af for mange fester i tide og utide til sidst, men jo bestemt mange gode minder også. Kh. Birgitte

      Slet
  2. Jeg har aldrig boet på kollegie men jeg har sejlet:o) Måske jeg skulle kigge i gemmerne efter billeder derfra for det var den fedeste tid right there and then:o)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Mette - det lyder spændende. Laver du et indlæg om det? ;-) kh. Birgitte

      Slet
  3. Har også boet på kollegie igennem min studietid. Masser af minder og bekendtskaber, som er gledet ud igen efter vi rykkede videre. Sådan tror jeg det er med de der lommer i ens liv, hvor man er sammen med andre pga de valg man har truffet ikke omvendt. Kunne være sjovt hvis du rendte ind i de to herrer igen. Kram D

    SvarSlet
    Svar
    1. @Dorte - der var mange beboere, der gled igennem og ingen af dem ser jeg i dag, trods man var ret tæt i de år. Det er en ret underlig følelse egentlig - at være den eneste om at huske tiden. Kram B

      Slet
  4. Åh, kollegielivet, jeg boede fire år på Rigshospitalets kollegie, og mødte, ligesom skøreliv, også min bedste veninde der, hun har så haft den frækhed, først at flytte til Australien og bor nu i USA, magevtil frækhed! Er i øvrigt opvokset i Albertslund, hvilket kollegie boede du på?

    SvarSlet
    Svar
    1. @Mie - jeg mødte ingen, som jeg ses med / har kontakt med i dag. Boede på kollegiet nede ved Forbrændingen (DIK?). Min bror boede i Mordbærhaven. Kh. Birgitte

      Slet
  5. Egentlig vildt nok i så ikke er blevet genforenet via facebook, for det er godt nok sket med mange af mine tidligere venskaber. Til gengæld har jeg aldrig boet på kollegie. Men har da delt lejlighed med 4 andre fyre på et tidspunkt, så det var vel en slags fælleskab af en art og den gode slags af dem :D

    SvarSlet
    Svar
    1. @Rijah - jeg har ikke så god hukommelse mht. lige de navne. Tror den ene Morten hed Nielsen til efternavn, og dem er der nok et par tusind stykker af på FB alene ;-) lyder spændende med mini-kollektiv. Det tror jeg aldrig, jeg ville kunne fungere i. Kh. Birgitte

      Slet
  6. Lyder hyggeligt med 2 x Morten. Vildt hyggeligt. Og nogle venskaber hører bare en enkelt tidsperiode til. Det er så fint :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Liv - ja på mange måder helt fint - og intet forceret i de venskaber. Livet var på mange måder simpelt og kompliceret på samme tid dengang. Kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...