søndag den 27. september 2015

Lydbøger?

Jeg har aldrig prøvet at høre en lydbog til ende. Børnene og jeg begyndte engang på den første Harry Potter bog. Vi lånte den som CD på biblioteket, men blev aldrig færdig med den. Tror den tog 7 timer i alt og det var alt for omfattende for os.

Jeg ved ikke lige, hvornår (eller hvordan) jeg skulle høre en lydbog. Jeg hører heller ikke PodCast eller radio på mobilen. Vi har en DAB radio i køkkenet. Plus radio digitalt via TV'et og en højtaler til mobiltelefonerne i stuen - dem bruger vi dog sjældent. Det var et sidespring, men...

Jeg tror, at hvis jeg var pendler, så ville jeg bruge lydbøger mere. Vores bibliotek tilbyder faktisk også e-bøger gratis, men det har jeg heller aldrig prøvet. Dog kan jeg personligt godt lide at sidde med den fysiske bog og jeg elsker at læse - altså med øjnene. På det punkt er jeg nok meget gammeldags.

I sommerferien fik jeg tilbud om en gratis prøvemåned hos et firma med lydbøger. Jeg nåede bare aldrig at tage mig sammen til at prøve. Min ældste søn prøvede det og han var god til at veksle mellem fysisk boglæsning og lydbogen.

Selv om jeg har travlt med skole, så prøver jeg at klemme lidt litteratur ind hist og pist. Jeg drømmer om tid til at læse to murstens-romaner i år. Nemlig 'Stillidsen' og 'Sandheden om Harry Quebert-sagen'. Jeg ved ikke, om det vil være en fordel at have dem som lydbog? Men f.eks. 'Sandheden...' tager over 20 timer at høre, hvis jeg bestiller lydbogen. Og jeg læser pænt hurtigt fra en almindelig papirudgave. Så det tager nok ikke 20 timer at læse den på traditionel måde. 

Hører I lydbøger? Har I nogle erfaringer, så del gerne...



PS. Læs også lidt om lydbøger på denne skønne blog.

12 kommentarer:

  1. Hov Birgitte - fandt lige mig selv i sidste sætning. Tak :-)
    Lydbøger har aldrig interesseret mig tidligere, men nu er jeg virkelig blevet bidt af det. Det er pludselig blevet relevant at lægge mærke til boganmeldelser. Det er rigtig dejligt. Når jeg er færdig med at lytte til en historie, savner jeg dog en fysisk bog en anelse. Så har jeg lyst til at ae den lidt og bladre lidt i bogen :-)

    KH Lisbet

    SvarSlet
    Svar
    1. @Lisbet - god blog-karma kan man aldrig få for meget af ;-) Måske jeg også bare skal springe ud i det med lydbogen? Altså en kort, let én til at starte op på. Kh. Birgitte

      Slet
  2. Jeg elsker at læse men kun bøger. Jeg kan ikke lytte til lydbøger. Så kan jeg ikke koncentrer mig. Jeg elsker duften af bøger, synet af dem på reolen og at røre ved dem:)

    SvarSlet
    Svar
    1. @MS - jeg elsker også bøger. Alene tanken om at sidde i sofaens hjørne med en bog, et tæppe og en kop kaffe virker afslappende på mig. Kh. Birgitte

      Slet
  3. Hører lydbøger af og til. For mange mange mange rigtig mange år siden, da jeg bare var en ung pige alene i en meget stor by (det er så meget løgn, men lyder dramatisk), lå jeg ofte på min seng og hørte lydbøger. Sådan en hel weekend i træk. Dengang var det kassettebånd (!) fra bibleren.
    Nu er det mest via e-reolen hvis det er. Så kan jeg sy imens, eller gøre rent (ha!) eller male eller ...

    SvarSlet
    Svar
    1. @Liv - jeg hørte også kassette-bånd med historier, da jeg var barn. Måske jeg skal prøve e-reolen en gang og få prøvet det af. Kh. Birgitte

      Slet
  4. Da jeg var lille hørte jeg nærmest ikke andet. Tror samtlige af Dennis Jürgensens bøger er blevet hevet via bånd :D Nu læser jeg dog helst i en fysisk bog da en oplæsning simpelthen går for langsomt til mig. Jeg er speedreader så kan snildt hive en 800 siders bog på en dag :D Men jeg har faktisk meget overvejet at hive nogen ned via mofibo til nogen gåture her til efteråret, hvor det er lidt mere tåleligt at være udenfor :)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Rijah - jeg er også en speed-reader ;-) så måske skal jeg lave noget helt andet imens, hvis jeg skal høre en bog. Som du foreslår, så måske gå en tur. Kh. Birgitte

      Slet
  5. Da jeg var yngre lyttede jeg meget til lydbøger, i barndommen var det eventyr, indlæst af Peter Kitter, jeg lyttede til dem så meget, at jeg den dag i dag kan huske hvordan han til perfektion indlæste dem. Fandt et af mine gamle eventyrbånd forleden og lyttede til et enkelt eventyr; Rumleskaft. Lige direkte tilbage til barndommen.
    I dag lytter jeg ikke til lydbøger, vil hellere selv læse bøger. Har forsøgt at lytte til både bøger og podcast, når jeg kører i tog, men kan ikke lukke verden ude.
    Måske en dag bliver jeg bedre til at koncentrere mig om kun at lytte til oplæseren.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Christina - jeg kan huske oplæsningen af Dunderklumpen. Jeg synes den var vildt uhyggelig at høre på bånd. Jeg tror, jeg vil prøve med en lydbog, bare en lille en. Så må jeg se, om det er noget for mig. Kh. Birgitte

      Slet
  6. Som barn hørte jeg virkelig mange lydbøger, alt lige fra Greven af monte cristo til Gummi Tarzan, det var virkelig godt. For tiden hører jeg ikke lydbog, men da jeg havde arbejde med 45 minutters transport hver vej, hørte jeg meget lydbøger. Det var altså virkelig godt, eneste ulempe er, når man er fremme lige hvor bogen udvikler sig allermest spændende ;-) Det er ærlig talt noget hø.
    Kh RIkke

    SvarSlet
    Svar
    1. @Rikke - jamen, det er ligesom mig med en almindelig bog. Bedst som den er yderst spændende, så var jeg fremme på stationen/ankomststed ;-) kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...