onsdag den 15. oktober 2014

Say cheese...

Indlægget handler om min test af bla. grill ost fra Taverna - jeg har fået ost mv. tilsendt gratis, men meningerne er min egen. 
Ej heller er jeg blevet betalt for at skrive. 

I samarbejde med Lahme har jeg fået tilsendt produkter fra Taverna, bla. grill ost, salatost og græsk yoghurt.



De små bægre med salatost i krydderlage nåede jeg simpelthen ikke at tage billeder af, inden resten af familien havde fortæret dem. De var så stort et hit, at vi nu overvejer selv at lave blokken med 'ren' saltaost om til 'hjemmelavet' ost i krydderlage. 
Især min yngstesøn er vild med salatost - og særligt den i lage. Han præsterede en dag at åbne en bøtte, for derefter at spise hele bøtten med en teske på 5 minutter! 




Nå, men det var primært grill-ost vi skulle teste. Og jeg er ked af at måtte meddele - det var ikke den store succes. Altså det smagte ok, men også sådan lidt underlig konsistens for ungerne især. De smagte og sagde derefter pænt nej tak. Selv var jeg mest begejstret for versionen med chili. Den smagte af lidt, men slet ikke stærkt. Jeg spiste en skive i en burger, og en skive som tilbehør til salat.    





Det er ikke smagen, som afskrækker mig. Det er mere den der 'knirke'-fornemmelse osten har, når man tygger den. Heldigvis er det jo smag og behag og jeg kender andre, der er meget begejstrede for grill ost.

Så ud over grill ost og salattern, spiste vi også en stor bøtte græsk yoghurt. Den brugte jeg til gengæld helt klassisk. En dejlig morgenmad med syltetøj i bunden af et glas, yoghurt ovenpå og så toppet med lidt mysli, honning og frugt. Ren café-stemning på en ganske almindelig lørdag morgen.



Så alt i alt - pluspoint til yoghurt og salatost og nok et forbehold mht. grill ost. Det kan dog være, at jeg kaster mig ud i det igen. Der er nemlig rigtig mange gode opskrifter at hente på Tavernas hjemmeside


De kolde fakta om grill ost:

Grillost er en fast komælksost, som man kan stege på panden eller på grillen. Resultatet er en sprød ost, der er blød indeni, med en let saltet smag. Osten kan bruges sammen med salaten, som fyld i burgere eller i stedet for et stykke kød, hvis du er vegetar.

Grillosten fås i to versioner: En klassisk mild version og en helt ny udgave, krydret med chili.


Sådan fremstilles grillost:
Produktionen af grillosten er relativ simpel - og så alligevel ikke. For mælken skal forarbejdes i flere trin, inden den bliver til den grillost, vi kender. Kort fortalt: Når mælken er pasteuriseret og tilsat syrningskultur og løbe, bliver den tappet på de poser, den er i, når vi køber den. Herefter syrnes den færdig og nedkøles. 

Grillosten og halloumien bygger på den samme tradition og har fremstillingsmetoder til fælles. Grillosten kan derfor godt ses som en modernisering af halloumi. Halloumi er lavet på en blanding af 80% komælk og 20% fåre- og gedemælk. Grillost er en dansk ost, fremstillet efter lignende metoder, men udelukkende på komælk.

Steg grillosten to minutter på begge sider på en varm pande, grillpande eller grill. Osten bevarer sin fasthed, og får hurtigt en lækker sprød og gylden skorpe. Server den sammen med en fyldig salat som et lækkert og hurtigt aftensmåltid, i en kartoffelsalat eller som fyld i en vegetarburger.  



4 kommentarer:

  1. He, he. Lige netop den "knirkefornemmelse" er jeg heller ikke helt fan af ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Rikke - nej, den er ikke så behagelig ;-)

      Slet
  2. Uhm, grillet ost er bare et hit i min bog.. ligesom al andet ost :p

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. @Anne - dejligt, så vil jeg anbefale dig grill osten med chili, den var god!

      Slet

Giv mig dine tanker...