Fredag på en torsdag

I dag går jeg på weekend. Efter en uge med hjemmearbejde, hjemmeskole, eksamensforberedelse og mundtlig eksamen online, så er jeg godt brugt. Jeg har derfor taget en fridag i morgen.

Lige nu er jeg på vej i sommerhus. Helt til søndag er manden og jeg væk. Min ældste søn har derfor lejligheden for sig selv. 

Det bliver dejligt at komme lidt væk og få nogle nye rammer. Selv om der ikke kan laves mere i sommerhus end derhjemme, så er det alligevel skønt at se lidt nyt natur. Brændeovnen skal helt sikkert også i brug.

Jeg har pakket al mit varme og blødeste tøj og ser frem til en weekend med meget afslapning!

2020 - året der alligevel gav noget

Det er ikke med vemod, at jeg sagde farvel til 2020. For selv om der har været ganske mange dejlige ting i året der gik, så har der dæleme også været en del op ad bakke. 

De gode ting:

• konfirmation for min yngste søn
• min ældste søn blev student
• vi var på skiferie i februar inden hele lock-down
• sommerhus i sommerferien, med sol og lidt varme
• mit Apple watch
• hjemmearbejde

De dårlige ting:

• hjemmearbejde
• aflyste fødselsdage
• aflyste koncerter
• ingen tur til Malmø, hverken sommer eller jul
• mundbind

Den opmærksomme læser vil opdage, at hjemmearbejde både er på positiv og negativ siden. Og det er virkelig et tveægget sværd. For jeg har efterhånden vænnet mig til det og kan sagtens se fordelene i det, men jeg savner altså også virkelig mine kollegaer og den hverdag på kontoret med varm kaffe og faglig sparring.

Der var også flere aflysninger end godt var i 2020, både fødselsdage (endda de runde af slagsen) og koncerter. Ligesom jeg havde besluttet mig for at gå til flere koncerter i 2020 (tre stk.), så blev alt aflyst. Jeg har også fået udskudt en musical. 

Til gengæld har det betydet, at jeg har fået nydt hver eneste social aftale med de (få) veninder, jeg har set. Og nydt hver eneste gang, jeg har været på restaurant. Jeg håber, at 2021 bliver bare en smule mere "normalt". Også selv om jeg ikke kigger tilbage på det sidste år, som noget forfærdeligt...

Den lange januar

Lige nu føles januar som en evig lang måned. Det er i forvejen ikke verdens nemmeste måned at komme igennem, synes jeg. 

Det hjælper med sne og sol og frost, men januar er altid lidt en mavepuster efter en lang måned før med jul og nytår. 

Nu er det for alvor hverdag og i år endnu mere/mindre. Der er hjemmearbejde, hjemmeskole og nedlukning ud over hele måneden. Det pepper ikke tingene op. 

Jeg savner den 'rigtige' hverdag, hvor der også er plads til andet end gå-ture, vasketøj og take-away. Måske gik det bedre i foråret, fordi lyset var med os - eller fordi det var nyt og uventet - eller fordi man kunne kaste sig over en del projekter.

Nu her i januar er pusten gået lidt af ballonen, så at sige. Og den skiferie som vi plejer at kunne se hen imod er konverteret til en uge i sommerhus. Ikke helt det samme, men det skal nok blive hyggeligt alligevel.

Frokost på hjemmekontoret

Alle rester i fryseren er spist. I hvert fald dem, hvor der var mad til én person og det var færdiglavet. Så nu spiser jeg lidt rester fra aftensmaden dagen før eller laver lidt selv. 

Det med frokost og hjemmearbejde er lidt et tveægget sværd. For jeg kan godt se, at jeg ikke får spist så mange grøntsager mere, som da jeg var fast kunde i kantinen på jobbet.

Så måske skal det være et mål for 2021 - mere grønt i hjemme-frokosten?!!

Det er stadig mørkt...

... Om morgenen når jeg sætter mig ved pc'en. 

Så jeg prøver at gøre det lidt hyggeligt. Tænde et par levende lys eller en lyskæde. Eller begge dele.

Jeg hopper nærmest direkte fra sengen i det blødeste tøj, jeg har - og så ind foran computeren med en kop kaffe og et glas vand.

Sådan har rutinen været siden 5. januar. I morgen kommer børnene hjem, så kan der sagtens blive lavet noget om. F.eks. noget fælles morgenmad eller frokost. 

Forlængelsen af hjemmearbejde betyder også, at jeg skal kigge på nogle mere optimale forhold for arbejdet. Måske en ekstra skærm herhjemme og en kontorstol.

Det bliver lige et lille tanke-projekt de næste par dage.

Tro på 2021

Indlægget er fra Lokalavisen i sidste uge. Det er skrevet mellem jul og nytår og er nok mere præget af en optimisme, som jeg havde dengang...

Jeg tror aldrig et nyt år har været så længe ventet. I hvert fald har dette nytår nok været en speciel overgang for mange. Der har været en kæmpe trang til at lægge året 2020 og alle dets ulyksaligheder bag sig og komme videre med et sprit nyt år.

Det blev dog et meget ambivalent nytår. For man tør næsten ikke tro på det gode i 2021, efter hvad det gamle år bød os. Nytåret blev da heller ikke nogen stor fest, selv om jeg fornemmede en ivrighed efter at sige farvel til det gamle år med en kæmpe tju-bang fest. Det faktum, at alt stort set var lukket ned og med forsamlingsforbud gjorde dog, at de der kæmpe nytårsfester (også) måtte udskydes til det nye år.

Jeg har en kalender fyldt med fester og fødselsdage, koncerter og konfirmationer som skal løbe af staben her i det nye år. Spørgsmålet er, om det bliver udskudt eller aflyst igen - eller om vi går mod mere normale tilstande. Vaccinen til at bekæmpe corona er jo allerede i fuld gang med at blive rullet ud over hele Danmark. Jeg tør næsten ikke tro på, at det er sandt.

Og året 2021 - jeg skal lige smage på det... Det gamle år har lært mig, at man umuligt kan spå om det nye. Jeg ved ikke helt, hvad jeg forventer, men det er nok ikke det store oven på det 2020, vi har sagt farvel til. Jeg har til gengæld flere håb og drømme for det nye år. Det tror jeg, at mange overalt i hele landet har. Tænk hvis man igen kunne have en Vestegn, som ligner den, vi havde før corona.

Året bliver - trods alt udefrakommende og uforudsete begivenheder - et år, hvor vi er i rivende udvikling på Vestegnen. Vi skal byde endnu flere beboere velkommen i vores nye boliger overalt i området. Der bygges på gade og vej i stor stil. Vi får flere boliger og bedre infrastruktur.

Vi er en Vestegn i rivende udvikling - endda trods corona - og det skal vi være stolte af. De nye borgere vi kan byde velkommen på Vestegnen i 2021 skal være med til at forme vores lokalområde de næste mange år.

Det bliver spændende at følge udviklingen af Vestegnen i 2021... Så måske er der alligevel en del gode (og sikre) ting i vente for os på Vestegnen.

 

Weekend med sol og sne

Så gik der en weekend med ikke at lave så meget. Eller, faktisk var jeg udenfor meget af lørdagen for at nyde, at solen endelig var fremme. Det var SÅ skønt. 

Her de sidste 10 måneder er jeg nærmest blevet afhængig at at komme ud hver dag. Jeg har altid været glad for at være udenfor, men under Corona har jeg virkelig genfundet glæden ved det meste vejr. Ikke dermed sagt at jeg nyder, når det står ned i stænger, men jeg kommer ud alligevel og får gået en kort tur og trukket lidt frisk luft.

Og nu bageren allerede har fået fastelavnsboller til salg, så skal der jo motioneres lidt, før sådan en fætter er forbrændt... 

Og ellers gik weekenden med studielæsning, Netflix og en søndagsmiddag med mine forældre. En svinemørbrad fra fryseren blev omdannet til mørbradgryde med tilhørende kartoffelmos. Rigtig passende vintermad på en sne-/regnvejrs søndag.