Mandag morgen i efteråret

[Forsinket indlæg]

Det er mandag morgen. Egentlig ikke så koldt, men jeg har også tykke strømpebukser og lang frakke på. Dog ingen hue endnu og jeg klarer mig med kondisko. Det er lige ved at blive lyst. Ikke helt buldermørkt. Der er overraskende meget trafik på vejen. Jeg troede, der ville være mere dødt pga. efterårsferien. Jeg er gående. Fordi det ikke regner. Alligevel er der en fugtighed i luften, som gør vejens larm høj. Den konkurrerer med musikken i mine høretelefoner. Volbeat. Håber på en god dag.

Pas på derude i mørket...

Ugens indlæg i lokalavisen handler lidt om en forlængelse af dette indlæg. Du kan læse indlægget online lige her - ellers kommer det nedenfor:

Det er snart efterårsferie for skolebørn og andre heldige væsener. Jeg håber, at vejret bliver godt, selv om jeg ikke selv skal holde efterårsferie. Mest for børnenes skyld, men også lidt for min egen. For så kan jeg komme lidt ud og nyde strand og skov med deres efterårsfarver.

Jeg glæder mig også til de mange aktiviteter her i næste uge. Der bliver altid gjort lidt ekstra ud af efterårsferien på diverse museums, biografer og storcentre. Det er så dejligt med lidt flere aktiviteter her i den mørke tid.

Efteråret er også tiden, hvor mørket kommer snigende. Det er mørkt om morgenen og tidlig aften. Efter efterårsferien vil det være mørkt hver morgen. Lige der skal vi alle være lidt mere oppe på mærkerne. Morgenerne er nemlig ikke så sikre mere. Fordi det er mørkt og vi har svært ved at komme op, så har vi som regel travlt. Vi kommer lidt for sent ud af døren og haster afsted i bilen eller på cyklen for at spare et par minutter. Vi kaster os ud i trafikken med hovedet lidt under armen for at nå det hele. Det er en potentiel farlig situation, hvor vi risikerer meget for rigtig mange trafikanter, inklusiv os selv.

I de mørke morgener og aftener er der nemlig mange børn, unge og voksne på gader og veje. På Vestegnen har vi ud over mange folkeskoler, en del privatskoler, en masse ungdomsuddannelsesinstitutioner såsom tekniske skoler og gymnasier, også en del arbejdspladser. Vi har også en masse fritidsliv, som skal passes både om morgenen, eftermiddagen og aftenen. Alle disse ting betyder jo en øget trafik rundt i området. Selv om mange benytter sig af de offentlige transportmidler, så er der stadig mange, der tager cyklen rundt eller kører bil.

Jeg har øjnene åbne for mig selv, men jeg synes, det er næsten hver uge, jeg kan læse om trafikuheld. Og her efter sommerferien har jeg selv været ved at blive kørt ned af en bil to gange. Den ene gang i et trafiklys, hvor jeg var fodgænger på vej over for grønt lys. Det var bestemt ikke rart. Vi skal alle passe på og især passe på hinanden. Det er bestemt ikke rart at komme til at køre et medmenneske ned eller selv blive offer for trafikken. Jeg håber derfor på et efterår uden mange trafikuheld. Det er vigtigt, at vi passer på hinanden herude på Vestegnen.

Glædelig fredag

Det er fredag og efterårsferie for nogle. Jeg holder ikke ferie, men glæder mig lidt til stilheden på arbejdet i næste uge. Så kan jeg forhåbentlig få lidt fra hånden. Har efterhånden opbygget et par store bunker og en masse huskelister.

Traditionelt var efterårsferien jo en kartoffel-ferie, hvor børnene skulle holde fri fra skole, for at hjælpe med at hyppe kartofler. Så her er et lille kartoffelhjerte med ønske om god ferie til de heldige- ellers bare god weekend til alle os andre...

Hvorfor? - Volume 2

Denne 'hvorfor?' handler om trafikken. Læs tidligere 'hvorfor' lige her.

• er der så mange bilister, der ikke bruger blinklyset? Pænt irriterende at stå og vente, for så at finde ud af, at bilen skal dreje. Eller køre bagved en, der ikke viser af.
• kan man ikke svinge til højre for rødt som cyklist? Jeg har set et par steder, hvor det er på forsøgsstadiet. Men helt ærligt, de fleste gør det jo alligevel.
• bliver nogle bilister så aggressive bag rattet?
• koster det samme bødetakst at cykle og tale i mobil, som at gå overfor rødt eller køre fuld på cykel?
• sidder bilister og sms'er når de kører bil? 
• er der aldrig en politibil i nærheden, når de der fartdjævle kører på vejen?

PS. èn af mine største frygt som bilist, er at køre en cyklist ned. Jeg har nemlig engang i en mørk aften måtte lave en voldsom hård opbremsning i et venstresving, fordi en teenager på cykel uden lys tog den overfor rødt i et fodgængerfelt. Af samme årsag er jeg meget striks med, at mine unger aldrig må tage sådanne chancer i trafikken eller køre uden lys og cykelhjelm...

Læsning - og gamle anbefalinger

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, når jeg fortæller, at jeg altid har læst meget. Jeg var sådan et barn, der gik fra det lokale bibliotek med favnen fuld af tegneserier (f.eks. Lucky Luke, Gammelpot, Valhalla med flere). 

Det fulgte mig op igennem ungdommen og i voksenlivet og jeg har pløjet mig igennem meget litteratur af forskellige genre. Både til studier og for egen fornøjelse. 

En del af min bogreol derhjemme ser sådan ud - den skifter lidt ud nogle gange og jeg har generelt ryddet meget ud i mine titler. Enkelte holder jeg dog stædigt fast i. Jeg køber dog meget sjældent bøger pga. pladsmangel, men bruger til gengæld biblioteket rigtig meget.

Forleden faldt jeg over denne liste af bøger fra bloggens yngre dage. Den kan bruges til inspiration, hvis du ikke har noget imod bøger, der har lidt år på bagen. 

Instagram og følgere

Dagens indlæg handler om Instagram - og om følgere. For det seneste halve år har jeg lagt mærke til en lidt underlig tendens.

Jeg får besked om, at jeg har fået en ny følger. Jeg klikker ind på vedkommendes profil og hvis det ser interessant ud, så følger jeg tilbage. Samme dag eller måske dagen efter, så har jeg mistet en følger. Jeg har så en smart app, der kan fortælle mig, hvem der 'er smuttet'. Og minsandten om det ikke er vedkommende, der lige er begyndt at følge mig. Hvorefter jeg så også trykke 'følg ikke længere' på vedkommende. 

Men jeg tænker i mit stille sind. Hvem er det, som gør så meget arbejde for at 'fiske' følgere - ved at følge andre - for bare at droppe dem, så snart de følger tilbage? Hvorfor? Det giver absolut ingen mening i min verden.



NB: Man kan følge mig - eller lade være - på Instagram profilen @birgitte_b

Jeg er i mål med bog nr. 25

Ja, sørme så. Jeg nåede i mål meget før beregnet tid. Det hænger primært sammen med, at jeg holder studie-frit semester og derfor har en del mere tid til at læse skønlitteratur.

Jeg fortsætter med at læse året ud (og nok livet ud) - og jeg har besluttet at skrive et indlæg til hver bog. Til næste år ved jeg ikke lige, om jeg laver indlæg om hver bog. På den ene side, så er det lidt besværligt, for jeg har ikke altid så mange ord at sætte på bogen (andet end: den er god/den er dårlig). På den anden side, så synes jeg at det er rart med anbefalinger på andre blogs og vil gerne dele min anmeldelse med jer læsere. Vi må se, hvad energien byder på i 2017.

Nå, men bog nr. 25 blev sidste nye bog i serien 'Shopaholic'. Jeg har læst alle bøgerne og må indrømme, at de seneste af dem har været sådan en lidt flad fornemmelse. Man ved ligesom hvordan plottet bliver bygget op og ender - og det er knap så overraskende og sjovt, fordi hovedpersonen aldrig ændrer væremåde. Hvilket jo også er en del af genkendeligheden og det der gør bogen til rigtig chick-lit. Denne bog er ikke meget bedre end den forrige. Den glider let ned uden de store anstrengelser og er fin i den genre, den tilhører. Måske er jeg bare blevet lidt for voksen eller lidt for træt af det. Har man læst alle bøgerne i serien, så må man vel lige læse denne med. Noget super bekendtskab blev den dog ikke for mig. 

#25booksin2016 #finito