tirsdag den 25. juni 2019

Anbefaling - køb legetøj på nettet

Jeg er kommet i en alder... Eller mine omgivelser er kommet i en alder, hvor der bliver produceret en del små børn. Det er mine kusiner, som står for de nye verdens-borgere. For aldersforskellen mellem mig og mine kusiner er på 15 år +. Det giver mening, at de nu skal producere nogle børn. Som jeg kan 'låne' og (heldigvis) aflevere igen, når det passer mig. For jeg er ret glad for, at tiden med små børn er overstået. Selv om store børn bringer andre... udfordringer med sig.

Anyways, dette indlæg skal slet ikke handle om mine og familiens børn, men om legetøj. For de små bliver jo år engang imellem og skal have nogle gaver. Og forrige uge skulle jeg købe ind til 2 x 1-års fødselsdag. Normalt ville jeg være taget i BR eller en anden fysisk legebutik, men tiden altså... Den var lidt knap. 
Så kom jeg i tanke om, at min søde Amira jo arbejder det helt rigtige sted. På Legebutikken.dk er der masser af legetøj, inspiration og kun kvalitetsting. Det tør jeg godt sige, da jeg et par gange har været igennem hjemmesiden. Plus jeg har set produkterne og selv haft flere stykker legetøj fra de mærker, da ungerne var små. 

Jeg fik klikket mig igennem en masse fedt legetøj, udvalgt det jeg synes om og lagt i kurven. Alt blev enkeltvis indpakket (jeg købte 6 forskellige stykker legetøj!) og kom til afhentning dagen efter. Jeg fandt stor inspiration på siden, hvor tingene er inddelt efter anledning. 

Måske I kan bruge mit tip - jeg er i hvert fald en yderst tilfreds kunde. 



Indlægget er ikke sponsoreret. Jeg har ikke fået rabat eller særbehandling. Det er blot en anbefaling fra mig. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Giv mig dine tanker...