Lange bukser og uldtrøjer

Jeg har for første gang, lige i denne uge, iført mig lange løbetights og to lag bluser til min løbetur. Det føles lidt underligt, men det er jo den vej, vejret (kulden) går. 

Og jeg har taget mit uldtøj i brug. Jeg har efterhånden en del uld (tro det eller ej) og flere tynde sweaters, som egner sig rigtig fint til den nuværende årstid.

Varmen er tændt hjemme i lejligheden og jeg elsker mine fluffy sutter, som jeg købte her i sommer. Nu kommer de endelig til deres ret! 

I dag regner det, men jeg håber på efterårssol i weekenden - det ville være dejligt at kunne komme lidt udenfor og lufte både uldtrøjen og de lange løbetights.

Bog nr. 35 - Som natten kender stjernerne

Ikke helt samme genre som de øvrige Elsebeth Egholm bøger, jeg har læst. Dette er nemlig ikke en krimi. I begyndelsen af hendes forfatterskab er der et par bøger, som jeg har læst i tidernes morgen og de er heller ikke krimi. Jeg husker dem ikke særlig godt. De har åbenbart ikke gjort stort indtryk på mig...  

'Som natten kender stjernerne' viser med tydelighed at Egholm er hjemme i klassisk musik og i instrumenter og påvirkninger af humør via musik. Det der med at have en opslugende effekt. Jeg har på ingen måde den opfattelse med klassisk musik og havde derfor lidt svært ved de mange referencer til det emne. 

Dernæst er bogen en fin kærlighedshistorie på flere planer og det blev nok lidt for irriterende for mig. Jeg havde til tider lyst til at opgive bogen, da jeg synes begge hovedpersoner var alt for stereotypt beskrevet.

Bogen er let læst og har fået gode anbefalinger med på vejen. Det var ikke lige mig. Dermed ikke sagt, at det ikke er en god bog. Læs den hvis du er til en god kærlighedshistorie, til klassisk musik eller til historiske fortællinger.

Fan af rosenkål

I går prøvede vi en (for os) helt ny ret. Godt med krydderier og kål - nu vi var tilbage på vintertid. I al sin enkelthed er retten noget hakket svinekød, løg og rosenkål, tilsat masser krydderier og et par spejlæg på toppen. 

Jeg har ellers altid gået en stor bue udenom rosenkål. Jeg synes ikke, de er lækre som kogt kål. Så de har ikke været i mit køkken. Indtil jeg for ca. tre år siden så en opskrift, hvor de blev svitset på panden og tilsat honning, soya og chili. Det var lækkert!

Efter det har jeg prøvet at få de små kål-knolde mere ind i vores mad. De er fantastisk lækre, når de kommer i sæson. Og heldigvis så er mine børn også glade for dem. Selv om de er lidt et pillearbejde at klargøre, så kan jeg varmt anbefale rosenkål både i kolde og varme retter.

Og i stedet for halve rosenkål, som vi ofte kører med, så blev de i går fint-strimlet og det var også super lækkert. Opskriften er taget herfra - sådan nogenlunde (jeg er ikke så god til at følge opskrifter slavisk)...

Weekenden som gik...

Det var en noget nedslående fredag aften med en masse nye restriktioner ift. Corona. Så lørdag gik manden og jeg en virkelig lang tur i solskinnet (omkring 10 km.) og brugte eftermiddagen på kaffe og i selskab med den mest charmerende 9-måneder baby jeg kender (og hans mor og far). Og så var der i nat, hvor tiden igen blev rykket (tilbage til normal). Søndag formiddag blev brugt på en gå-tur i skoven med en god veninde. Og så er den weekend pludselig gået. 

Her er lidt siden sidst

Jeg har ikke fået udgivet dette indlæg før nu, selv om det er en gammel kladde, som jeg har haft liggende et stykke tid nu. Men nu kan det tælle som et 'siden sidst' indlæg... 

I slutningen af september var jeg med min veninde i Tivoli. Og vi spiste på den italienske restaurant derinde. Det var hyggeligt og der var næsten ingen mennesker. Og min pastaret smagte godt - om end præsentationen ikke var helt så fantastisk (se nedenstående billede). 

Til gengæld så oplevede jeg noget, som jeg sjældent oplever: jeg kunne ikke spise op. Altså, jeg kunne nok have gjort det, hvis jeg skulle. Men jeg var mæt og jeg havde ikke lyst til mere mad. Så 1/3 af retten måtte efterlades. 

Selv om jeg ikke har det godt med sådan et madspild, så ved jeg, at jeg ikke ville have haft et godt med at spise op. Jeg ville have været forspist resten af aftenen og utilpas. Og det er her læringen skal være for mig - for jeg er slem til at spise for store portioner, spise for hurtigt og nok også spise for meget. Det arbejder jeg stadig på! Den aften gik det rigtig fint med at stoppe i tide.

Og så noget helt andet - jeg har lavet knækbrød. Helt selv. Første forsøg gik ok (dem på billedet), mens andet forsøg blev super godt. Jeg fik også listet nogle kerner ind og det var meget lækkert. 

Jeg har et ben i weekenden allerede og glæder mig til, at vækkeuret ikke ringer kl. 6 i morgen. Det har været en noget hektisk uge... God weekend til alle derude.

Halloween i Tivoli

I torsdags var jeg i Tivoli. Min mor havde fødselsdag og selv om der var virkelig mange mennesker, så tog vi et par runder i haven og så den flotte Halloween udsmykning. 

Der er som sædvanlig gjort rigtig meget ud af oppyntning til Halloween. Og denne gang så jeg haven både i dagslys og efter mørkets frembrud. Det er altså imponerende og fint. 

Bog nr. 34 - The ballad of songbirds and snakes

Denne bog er en såkaldt prequel. Handlingen foregår før de oprindelige Hunger Games bøger, men i samme univers. Hvis du har læst Hunger Games trilogien, så skal du ikke snyde dig selv for denne bog. 

Den findes på dansk, men da jeg har læst de tre bøger i serien på engelsk, tog jeg også denne på engelsk. Den er ikke særlig svær at læse og handlingen flyder rigtig fint. 

Hovedpersonen er Snow (som ung), som jo senere bliver præsidenten for Panem. Den 10. Hunger Games sættes i gang med studerende som mentorer. Temaerne er som i de øvrige bøger - kærlighed, magt, morale og betydningen af familie. Der er enkelte steder, hvor bogen bliver lidt gentagende og træg, men alt i alt en stor anbefaling herfra.