Det her er smart!

I år skal vi ikke ud og rejse i sommerferien. Vi har booket et ophold med ungerne i Lalandia og vi skal også en tur i sommerhus ved Sjællands Odde. Derfor bliver denne anbefaling ikke aktuel for os, men derfor skal I ikke snydes for at høre om noget smart. 

Inden Mallorca-ferien sidste år fik jeg en mail fra vores rejsebureau med et tilbud om at få hentet vores kufferter hjemme. Firmaet ville så sørge for bagage tjek-in og vores tjek-in. Firmaet hedder Valizo og da prisen på afhentning ikke var særlig høj (og vores bil er meget lille), så var det faktisk en lettelse for os. En familie på 5 mennesker - som skulle ud af døren kl. meget tidligt om morgenen, ja, så var det fedt, at vi ikke også skulle bokse med at slæbe bagage og proppe bilen.

Efter tilmelding fik vi bekræftelse på mail og aftenen før afrejse havde vi et tidsinterval, hvor vi skulle være klar med kufferter og pas. Vi fik desuden en sms ½ time før de var på adressen. De kom op i lejligheden, tjekkede vores papirer, fik mærket bagagen og bar dem selv ned i bilen. Vi stod så op dagen efter med pas og boardingkort klar og kunne drøne direkte til sikkerhedskontrollen i lufthavnen.

Hold op det var nemt, hurtigt og effektivt at ordne bagagen på den måde. Det vil jeg helt klart vælge igen, hvis chancen byder sig. Det er vist ikke alle rejseselskaber, som er tilknyttet Valizo (vi rejste med Spies og de har en aftale med dem. Det samme har Apollo). Hvis du vil læse mere, så kig på hjemmesiden eller deres Facebook-side, som du finder her. Du kan også læse mere om deres koncept her.

Lige nu har de tilbud om 50% rabat, hvis du allerede har bestilt rejse. Det gælder til alle rejser i hele 2017, blot du bestiller deres service her i maj måned. Jeg selv er ikke i tvivl, om hvis jeg en dag skal afsted på charterferie, så vil jeg bestille afhentning igen.

NB: Jeg er ikke blevet bedt om at skrive om firmaet. Jeg skriver udelukkende, fordi jeg havde en rigtig god oplevelse med deres service - og for at give lidt reklame til de små, nye iværksættere. Jeg fandt først efter egen bestilling ud af, at det var én af forældrene til et andet barn på ældstesøns fægtehold, der havde startet firmaet.

Lørdags-sol

I går lavede jeg ikke meget. Slappede af. Drak kaffe og ordnet vasketøj. Fik læst lidt i min bog. Var ude og nyde det gode vejr i lokalområdet.

De fine skulpturer lavet af Heerup er blevet sat i stand. 

Og kommunens gartneres fine bede gjorde hele området fyldt med farver. 

I dag er det gråvejr og jeg sidder foran computeren med en studie-deadline. 
God søndag derude...

Det store barn

Af en eller anden grund, så har jeg ikke helt registreret, at min ældstesøn allerede nu er i gang med afsluttende eksamen. Han har denne uge taget alle på nær én af de skriftlige eksamener. 

Senere på måneden har han sidste skoledag og så begynder læseferien og den mundtlige eksamen. 

Desuden har han i april taget en dommeruddannelse i fægtning og vi fik optagelsesbrevet fra gymnasiet. 

Der sker noget i det unge menneskes liv. Om kort tid  begynder et helt nyt kapitel for ham (og for hans forældre. Slut med forældremøder og lektie-beskeder osv.). Det bliver meget spændende, selv om det for mig dels er på sidelinjen, ikke ved siden af ham mere...

Så er det fredag!

Denne uge har jeg rent faktisk været på arbejde to dage i træk. Jeg kan ikke huske, hvornår det sidst skete. Det var før påskeferien. Jeg har godt nok ikke været der fuld tid torsdag og fredag, men jeg har prøvet at få en blød opstart. Jeg kan godt mærke, at min arm ikke er begejstret for at sidde ved computeren i lang tid.

Derfor er en lang weekend uden de store planer meget tiltrængt. Jeg glæder mig til at få styr på endnu en bunke småting, som har ligget og ventet. Et lille håb er også at få lakeret tåneglene. Af en eller anden grund, så er det noget jeg skal tage mig voldsomt sammen til denne sæson.

Håber I får en dejlig weekend med sol og varme. Jeg nyder i hvert fald, at foråret (endelig) er her.

Håb for maj

Jeg nåede alle de ting på listen i april. Og mere til. En uplanlagt operation, noget fægtestævne (ungerne) og optagelse på gymnasiet (ældstesøn). 

I maj glæder jeg mig til alle helligdagene. Det er fantastisk! Så har jeg også lidt mere tid til at lave på min eksamensopgave.

Jeg er allerede godt i gang med maj, som indtil nu har budt på 1. maj fridag, superbruger-uddannelse, netværksmøde og min fars fødselsdag. 

Her er nogle flere maj-ting, jeg glæder mig særligt til:

• Nyt køle-frys. Jamen kan man glæde sig over det? Det kan man godt, når det køle-frys man har, er et man overtog brugt, da man flyttede ind for 4 år siden.
• Familie-fødselsdage. Midt på måneden skal der være fejring af ikke mindre end 3 familiemedlemmer. Heldigvis på samme dag.
• 9. klasse afslutning. Ældstesøn bliver færdig med 9. klasse og skal på læseferie. Det er lidt vildt, at det allerede er nu. 
• Kursusdag om at være en god kollega. Sammen med en god kollega. Bliver godt at komme lidt ud af huset til noget helt andet end faglig oplæg, test, studie mv.
• Ny sæson af House of Cards på Netflix. Jeg elsker den serie. Og jeg er den eneste i husstanden, der ser den. Så kan helt selv styre, hvornår jeg skal se den.

Ellers går håbet på en masse sol og varme. Jeg har købt nye sandaler, men de er endnu ikke taget i brug. Dels fordi jeg har ikke lakeret tånegle og dels fordi det lige skal blive lidt varmere, før jeg er klar til bare fødder.

Pollensæson er til gengæld kommet tilbage på fuld skrue. Jeg snøfter og har røde øjne, men jeg synes nu alligevel, det er skønt med foråret.

Søndag med indsamling

Her er endnu et indlæg fra sidste måned. Jeg har skrevet en del tanker ned undervejs i mit sygdomsforløb og nogle af dem kommer på bloggen. Her er endnu et.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det er søndag og jeg skal på hospitalet på tirsdag (d. 4. april). 

I dag er der indsamling til Kræftens Bekæmpelse. Det føles underligt at smide penge i bøssen og vide, at man selv har kræft. Surrealistisk. 

Det er ikke særlig rart og et meget 'in your face' øjeblik. Det gør, at jeg får en masse tanker. Både for min egen situation, men også for andres. Det er og bliver en væmmelig sygdom.


Læs andre indlæg om min kræft her og her eller under etiketten 'sygdom'.

En tur på landet

Sidste uge bragte Lokalavisen dette indlæg (online her). Jeg har skrevet det på under én time (minus korrektur). Jeg blev så grebet af emnet. Det handler om om at finde et sted, der passer til én selv. Uanset det er på landet - eller det er på Vestegnen... 


I forrige uge var jeg en tur på landet. Altså sådan »rigtigt« på landet. Der hvor der er meget langt mellem husene. Hvor der står køer på en mark og vejen er lang og uden lyskryds og cykelsti. Det er længe siden, jeg har været rigtigt på landet og egentlig var min første tanke da også: »her kunne jeg aldrig bo«.

På den anden side så er der jo rigelig med gode ting ved at bo på landet. Stilheden og mørket samt naturen lige udenfor døren, for lige at nævne de mest åbenlyse fordele. Der er også langt til naboen, så det ville ikke være noget problem at feste til den lyse morgen med høj musik. Der skal ikke tages hensyn til, hvornår den sidste bus kører hjem, for der kører måske slet ikke bus derud. Og man bliver helt sikkert god til at lave en indkøbsliste, for glemmer du en liter mælk i dagligvarebutikken, så betyder det, at man skal køre ½ time derhen og ½ time tilbage. For ikke at tale om alle de penge, som jeg personligt ville spare på take-away og café latte hos den lokale kaffebar.

Ved nærmere eftertanke så kunne jeg måske nok vænne mig til at bo på landet. Det er bare ikke sikkert, jeg ville nyde det helt så meget, som at bo på Vestegnen. Der er da sikkert også en del beboere på Vestegnen, som aldrig havde drømt om at ende her. For dem var Vestegnen måske bare et stop på vejen, som bare blev længere end beregnet - eller for bestandigt. For andre kan det ske, at forstadens mange muligheder efter noget tid byder på et godt sted at leve livet og man derfor ikke vil væk derfra.

I virkeligheden handler det jo om, at finde det sted, der passer bedst til én. Jeg kan godt grine lidt af mig selv og min opfattelse om at bo på landet. Der er nemlig også rigtig mange, der har en holdning til forstæderne - og Vestegnen især. Jeg plejer at trække på smilebåndet eller skuldrene og spørge, om de bygger deres holdning på deres egen oplevelse eller på medieberetninger. De dårlige historier har det jo med at sprede sig, som ringe i vandet og lige pludselig er en fjer blevet til fire høns, som man jo siger. Derfor er det måske mest fair, at man lytter til dem, der faktisk bor på Vestegnen og derefter danner sig et nuanceret billede af tingene.