mandag den 28. maj 2018

Flere mennesker på min Instagram?

For noget tid siden så jeg et opslag på en Instagram profil. Ejeren skrev noget med, at der var alt for mange billeder uden personer på hendes konto.

Jeg kan kun nikke genkendende til det. Der er alt for lidt billeder på min profil med mennesker på. Ikke fordi jeg ikke vil plastre min profil til med billeder af familie og venner (og lidt mig selv). Jeg oplever bare mange gange, at:
1. folk ikke vil med på billeder 
2. ikke vil 'godkende' billedet til de sociale medier (det er mest mine børn) 
3. at det bliver akavet og lidt forceret, at vi skal tage billeder, når vi er sammen. 

Med mine veninder er det i hvert fald sjældent, at vi hiver mobilen frem og tager billeder af os sammen. Det gælder 90% af dem, jeg kender og ses med.

Da jeg var til bryllup tidligere på måneden, tog min yngre kusine et par billeder af mig og hende og mig og 'snappede' dem til hendes søster (som desværre måtte blive hjemme fra festen). Det der slog mig var, at det kom helt naturligt for min kusine at tage billederne. Hun viste mig dem endda, inden de blev sendt afsted.

Måske er det et generation spørgsmål. Måske er det bare mig. Måske er det noget, som man skal øve sig på. Jeg ved det ikke, men jeg vil gerne prøve at få flere personer på min Instagram. 

6 kommentarer:

  1. Ja, det er tankevækkende... Jeg har egentlig aldrig anset det for at være et problem, men jeg er også meget kamera-sky selv. Synes jeg ser FORFÆRDELIG ud på billeder, så for mit eget velkommendd kommer der nok fortsat til at mangle lidt fotos på mine egne sociale medier....

    SvarSlet
    Svar
    1. @Maude - egentlig tænker jeg heller ikke, at det er et problem. Alligevel kan jeg godt se, at jeg da ikke afspejler mit 'virkelige' liv ved ikke at have mennesker på min profil. Jeg er tilfældigvis ikke kamera-sky ;-) kh. Birgitte

      Slet
  2. jeg tænker sommtider hvorfor jeg har IG og FB ... er det for min skyld eller dem der ser med ???? og dem der ser med hvad vil de se ... mere mig eller mine børn eller ja jeg ved ikke ... og på den anden side hvad vil jeg se på ....jeg syr meget og der ligger min intresse så jeg følger mange der syr ... men jeg tænker at hvis man er have intresseret så er det blomster man vil se .... og hvad med en nybagt mor hun viser sit guld og ser på andres guld .... jeg følger nogle på IG der poster billeder af dem selv hele tiden ... kan det blive for meget ... måske .... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Helle - jeg er enig med dig i, at det godt kan blive for meget kun med billeder af en selv ;-) men jeg tænker, at mit liv jo ofte er fyldt med mennesker. Og det afspejles slet ikke på min profil. Kh. Birgitte

      Slet
  3. Jeg har det som Maude; jeg er kamerasky og lægger aldrig billeder af mig selv nogen steder. Gemalen vil gerne poste hvad som helst på fb, men er efterhånden ved at lære, at damerne i hans liv bliver edderspændt rasende, hvis de kommer med på billederne. Så deeet ...

    SvarSlet
    Svar
    1. @Fruen - jeg har stor respekt for, at man ikke har lyst til at blive udstillet. Jeg spørger gerne folk, inden jeg lægger noget op. Jeg synes bare også, at min profil gerne må afspejle virkeligheden (jeg bruger dog stort set ikke min Facebook til at slå ting op på). Kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...