onsdag den 23. april 2014

Feriedag med forhindringer

I dag har jeg holdt min sidste feriedag. Det skulle have været en dejlig slap-af dag med lidt tid til mig selv. I stedet blev det noget helt andet. 

For jeg var virkelig træt da vækkeuret ringede. Det er en kombi af at gå lidt for sent i seng (eftervirkningerne fra påskeferien) og vågne om natten med kløende øjne (høfeber). Og efter ungerne var afleveret og jeg var hjemme, blev den planlagte løbetur skudt i sænk af en VVS'er. Fordi de skulle skifte falstamme i stue etagen (jeg bor på 2. sal), så måtte jeg ikke bruge vand, bad og toilet før efter frokost! 

I stedet fik jeg ordnet vasketøj. Og læst min bog færdig imens. Vasketøjet røg udenfor til tørre på altanen og jeg fik ordnet det sidste oprydning i kælderen (projekt fra i går). Derefter tog jeg fat på oprydning af yngstesønnens værelse. Han er lige blevet 9 år og der var en del legetøj, der skulle pakkes væk, sorteres og gives til andre. 

Endelig blev de færdige med VVS arbejdet og jeg kunne nå en hurtig løbetur. Da jeg ikke har været udpræget sund i ferien, så har jeg løbet 4 km både mandag, tirsdag og onsdag. Det hjælper mig mentalt med at tro, at jeg rent faktisk ikke har taget på (vægten siger noget andet, men det lukker jeg øjnene for lige pt).

Hjemme igen satte begyndende regnvejr en stopper for tørretøjet og det måtte hives ind. Og yngstesøn skulle hentes fra skole. Jeg nåede ikke alt det jeg havde planer om, bl.a. en ansigtsmaske og noget neglelak, men det blev en god og produktiv dag trods alt. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, ik'?!! 





Færdig med denne bog. Som var virkelig god og klart kan anbefales. 

4 kommentarer:

  1. Enig!! Lyder som en god afslutning på ferien trods en lidt skæv start. Kh Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. @Dorte - Jeg var egentlig ret glad for, at jeg nåede at rydde en masse op :-) Kh. B

      Slet
  2. Haha, kender det godt - man har planer om at skulle nå bestemt, men når en helt masse andet i stedet - men tiden skal nok løbe fra en lige meget hvad.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. @Anne - tiden løber altid fra mig. Jeg overvurderer hvor meget jeg kan nå ;-)

      Slet

Giv mig dine tanker...