Mens jeg nu sidder med foden oppe, så har min kæreste (for at være rigtig sød) købt nogle dvd'ere til mig, som jeg kan fordrive tiden med. Bl.a. sæson 1-4 af tv-serien Sex and the City.
Jeg har aldrig set serien (måske som den eneste i DK? - ej, jeg kender en veninde, der heller ikke har set den, så er vi 2). Nå, men (rigtig) mange af mine veninder har set den. Altså serien. Flere gange. Og rost den til skyerne. Jeg er bare aldrig kommet i gang med det. Eller måske kunne se pointen i serien.
Jeg har set filmen! Altså nr. 1. Blev slæbt i biografen af en af de ovenstående veninder, som havde set serien. Flere gange. Som havde dvd-bokse hjemme. Synes filmen var fin. Måske lidt svært at se referencerne, når man ikke har set serien. Men ok, min egen fejl. Det jeg nok mest faldt for i filmen, var alle deres dejlige out-fits (har trods alt læst om deres famøse stylist) og den variation, der var i tøj, make-up - ja hele looket og deres forskellige stil.
Så - gik glad i gang med sæson 1 af serien. Ok, den er efterhånden lidt gammel og deres stil er lidt anderledes end i dag, men hva', de er stadig tjekkede at se på. Dog er jeg ikke specielt vild med det der, hvor man fryser billedet i en situation og skuespilleren taler direkte til publikum. Heller ikke så vild med de små 'interview', som der er, hver gang Carrie har skrevet en titel på computeren. Og heller ikke specielt fan af 'voice-over' - der hvor hun taler hen over og ligesom konkludere...
Hmm... så hvad synes jeg så efter sæson 1 og sæson 2. Tja, er sgu lidt træt af at se dem hoppe fra mand til mand. Nogle af deres problemstillinger kan man relatere til, men andre... Ej, prøv nu at høre, er det virkelig sådan kvinder er? Synes nogle gange billedet er lidt skudt ved siden af. Måske skulle jeg bare tage det, for det som det vel er tiltænkt? God underholdning og intet andet??!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv mig dine tanker...