torsdag den 3. marts 2011

Av, Av, Av...

Det gør ondt! Jeg havde måske fortrængt en lille smule (ej, ok meget), hvor ondt det egentlig gør med den der operation i foden. Det gør p* ondt!

I dag er jeg kravlet ud af sengen, efter 2 dage på langs med en masse ugeblade, tv-serier og smertestillende (af den hårde slags). Jeg har været i bad. Som er ret svært at overskue, skulle jeg hilse og sige. Især når man har siddebadekar og også skal have en pose på foden. Som i øvrigt dunker på den helt ubehagelige måde, når man står i lodret stilling.

Jeg ved det bliver bedre, men kan ikke huske hvornår! Så lige nu tæller jeg timer. Til jeg kan tage de næste piller for smerten. :-(

5 kommentarer:

  1. *puste, puste*

    God bedring!

    SvarSlet
  2. Rigtig god bedring. Hvad er det lige, du er blevet opereret for? (Sowwy, hvis du har skrevet det - min korttidshukommelse lader noget tilbage at ønske for tiden)

    Sender god karma til foden - og gode historier til ugebladene. Det plejer der at være brug for :-)

    SvarSlet
  3. Jeg har haft nogle store knyster på siden af foden, der i den lange vinter sidste år gjorde rigtig ondt (fordi foden var pakket så meget ind i støvler). Så fik opereret den venstre fod i april 2010 (se blogposts fra dengang) og nu har jeg fået opereret højre fod. Det er ret smertefuldt, da man, udover at fjerne selve knysten) brækker knoglen 2 steder i foden, sætter skruer ind og dermed retter storetåen op. Kirugen der lavede den første fod, sagde at jeg lå i den milde kategori (vil så nødig se, dem der ligger i den svære kategori).

    SvarSlet
  4. Av da! Har en veninde, der har fået lavet det samme forrige år - godt nok 'kun' på én fod - og det lød virkelig også til at være noget af en omgang. Har det hjulpet på din venstre fod, så? (For det er vel for tidligt at konstatere, om det har hjulpet på højre fod endnu?)

    SvarSlet
  5. Ja, det har helt klart hjulpet på venstre fod. Altså man får ikke små smalle fødder af det, men bare det at knysten er væk, gør at man ikke får ondt (og man kan passe en hel del flere sko, uden at få den grimme bule på siden). Så det er bare at hænge i og vente på bedring :-)

    SvarSlet

Giv mig dine tanker...