En dag i Zoo

Tirsdag var hele familien i Københavns Zoo. Det er noget nær, den eneste dag i denne ferieuge, hvor ingen skal arbejde eller har andre aftaler. Sådan er ferie hjemme jo også. 

Mandag skulle bilen til service og manden og jeg var en tur på stranden. Ungerne havde travlt med aftaler og arbejde. Det er lidt underligt at have så store børn lige pludselig. 

Men tirsdag var vi i Zoo og det var hyggeligt. Det var også varmt, men til at holde ud. Der er noget afslappende og mental ro for mig ved at kigge på dyr. Jeg tror, jeg kan stå og kigge på elefanter i timevis. 

Til slut havde vi dog været hele haven igennem og da vi var kommet tidligt, så kunne vi slappe lidt af om eftermiddagen inden min kusine, kæreste og lille dreng kom til grill aftensmad. 

Onsdagen gik med vasketøj og regnvejr. Det er dejligt, at det ikke længere er så varmt, men det kunne godt stoppe med at regne så meget. Det er jo nok bare vilkårene for at holde ferie i Danmark så tidligt på sommeren. 

Bog nr. 18 - The survivors

Endnu en udgivelse fra Jane Harper. Denne var lidt anderledes end de andre, jeg har læst fra hende. 

Bogens handling er centreret omkring et lille samfund ved havet på Tasmanien. Et lokalsamfund på godt og ondt. Og en begivenhed 12 år tidligere, som stadig spøger og et nyt mord på en ung kvinde.

Der er mange personer at holde rede på og elementet med babyen bringer også lidt liv til mange af situationerne.

En mere følelsesmæssig bog end de tidligere. Spændingen er ikke så dominerende som tidligere bøger, men det gør ikke bogen og handlingen dårlig. Det er svært at regne plottet ud.

Indtil nu er bogen kun på engelsk. 

De øvrige bøger i hendes forfatterskab er oversat til dansk.

Fyn tur retur

Denne weekend har vi været til konfirmationsfest i Odense. Min nevø blev konfirmeret d. 1. maj, men festen var udskudt indtil Corona var under kontrol og vi igen kunne samles. 

Det var så denne lørdag og det var en varm og dejlig dag. Der var glade mennesker og en hyggelig stemning. Det var skønt at se hele den udvidede familie igen efter så lang tid med Corona bobler. Og der var masser af god mad og drikke. 

Så selv om jeg havde begyndt dagen med et slemt migræneanfald, som gjorde at jeg ikke drak alkohol hele dagen, så var jeg alligevel ret træt her søndag eftermiddag. 

I morgen er ferien for alvor i gang, men der er børn, som skal arbejde og en bil, der skal til service. Sådan kan hjemme-ferier jo også være... 

Ikke alt på hjemmekontoret er skønt

Jeg skal gerne indrømme, at jeg selvfølgelig mest vælger det skønne til bloggen. Det er ikke ofte, jeg poster indlæg som dette.

Mine fedtede rugbrødsmadder med leverpostej og fedtegrever kommer sjældent til display. Eller den nedenfor "gourmet frokost" på hjemmekontoret. Kogte pølser fra dagen før, hvis du skulle være i tvivl. De blev spist kolde foran computeren. 

For sådan er livet jo også og ingen skam i det. Hjemmekontoret er i øvrigt på vej til nedlukning. Pt. er jeg 50% på kontoret og efter 1. august kan vi komme tilbage 100%. Så jeg ser frem til en ganske kort periode med hjemmearbejde efter ferien. Jeg slipper ikke madpakken, for nu er jeg inde i en god vane. De kolde pølser skal dog nok ikke med på kontoret! 

Den crazy uge

Jeg vidste det godt allerede lørdag i sidste uge. At denne uge ville blive crazy travl og næsten ikke til at håndtere.

Jeg har rigtig mange arbejdsopgaver, som skal rundes af eller afsluttes inden min sommerferie begynder i morgen.

Desuden er der presset en sidste skoledag i 9. klasse for yngste søn sammen med en dimission.

Den ældste tog nattevagter og skal forsøge at navigere i en masse voksenting. Hans 20-års fødselsdag var onsdag. Det skulle også fejres.

Den længste dag og korteste nat har passeret os og vi går mod de mørke tider. Det skal jeg ikke tænke for meget over, kan jeg mærke.

I morgen skulle alt gerne falde i hak og jeg vil kunne falde i søvn på sofaen fredag aften, helt udmattet, men med tre lange ugers ferie foran mig. Der er noget at se frem til...

Bog nr. 17 - Shuggie Bain

Det er en svær bog at læse. for den er så dyster og grim. Samtidig er den engelske tekst også meget svær pga. den skotske dialekt. 

Den er i kategori med 'This little life', grum og forfærdelig til tider, men også realistisk. Den er trist, men også nogle gange fyldt med en underlig form for kærlighed. Og nogle gange lidt for detaljeret og kører lidt i samme rille.

Sproget er som sagt meget svært i den engelske udgave, da den skotske accent driver af alle sætninger, undtagen dem Shuggie og hans mor udtaler. Det sagt, så er fortæller sproget ufattelig flot og metaforisk. 

Man bliver draget af historien. Til slut er man så demotiveret, at man godt ved, at Agnes ikke nogensinde vil blive tørlagt, men det der smerter mest er barnet Shuggies tanker og sætninger som: "why am I not enough for you?". 

Det er hårde sider at komme igennem, mens man er vidne til Shuggies abnorme loyalitet overfor hans mor. I en verden præget af alkoholisme, vold og fattigdom. Den fortjener en læsning og bestemt også alle dens priser.

Læs en fin anmeldelse af bogen her.

Bogen er også oversat til dansk.

Varm weekend

Det har været en varm weekend her på Vestegnen. Heldigvis fik vi lidt regn i går, men det blev sol og varme senere. 

Jeg sover ikke så godt, når det er varmt. Jeg føler nærmest ikke, at jeg har sovet siden torsdag... I dag regner det og er køligt. Jeg håber, det betyder god nattesøvn.

Og jeg får heller ikke taget mange billeder for tiden. Så dette billede fra strandparken i lørdags er noget nær det eneste fra denne weekend.