Travle perioder

Jeg ved godt, at jeg har travlt i perioder. Jeg er egentlig påpasselig med at italesætte det, for det med travlhed er jo alt sammen meget individuelt. Når jeg synes, jeg har en travl dag, kan det være at du tænker, at det da ikke er spor travlt, modsat dit eget niveau.

Og nogle perioder overkommer jeg mere end andre. Nogle gange skal jeg overkomme mere (!). Lige pt. er alle aflyste aftaler fra foråret kommet ind i efteråret. Forældremøde, tandlæge (både barn og min egen), konfirmationen ikke at forglemme, koncert, foredrag, uddannelse og fødselsdags-fejringer. 

Der er meget at se til her i efteråret og derfor er det godt med små åndehuller (og bøger og solskin). Håber I får en dejlig weekend...

(billede fra nogle dage siden)

Blå mandag for voksne

I mandags havde jeg en nogle småting, som skulle ordnes efter konfirmationen. Og i den forbindelse havde mine børns pap-mor og jeg bestemt os for at holde en voksen Blå mandag. Så vi spiste en herlig frokost sammen og fik snakket - og var enige om, at det var lidt skønt, at det hele var gået godt - og at det nu var ovre. For hold op der er meget arbejde i sådan en fest. Vi har ikke ligget på den lade side. Så nu udestår kun takkekort og så er hverdagen tilbage på sporet igen.

Vi nåede det lige!

Weekendens konfirmation for min yngste søn - med omkring 63 gæster. Mandag blev forsamlings-forbuddet ændret på Vestegnen og vi må nu kun samles 50 personer.

Jeg kan dog kigge tilbage på en rigtig god festdag, hvor alle var glade. Der var god mad, fine taler, skønne gaver og en hel del Corona tiltag. 

Det hele gik dog helt skønt og i alt en lang, men hyggelig dag. Oprydningen dagen efter var endda også til at overkomme. Så alt i alt fantastisk at det hele klappede!

Det roder på Vestegnen

Her er sidste uges indlæg fra Lokalavisen. Det handler om rod og kaos og at ting tager tid...

Det roder på Vestegnen. Eller - der sker i hvert fald en hel del udenfor på vejene og grundene i området.

Der bliver gravet og banket og bygget flere steder. Nogle gange er det næsten som om, at hele området er en stor omlægning af trafik, nedrivning af bygninger eller opgravning af veje og fortove.

Der er larm. Der er støv og der er støj. Det kan synes, som om at der snart er flere omkørsler end der er lige strækninger på vejene. Ej, måske er det lidt overdrevet, men jeg synes faktisk, det er rigtig mange steder, hvor det roder.

Det kræver derfor meget tålmodighed at færdes på Vestegnen for tiden. Det vil selv jeg gerne indrømme. Trafikken er omlagt og diverse cykelstier er også ført ad omveje. Her kan man selvfølgelig være heldig, at man får set noget helt nyt på vejen et sted hen.

Det skal nok blive godt, når det er færdigt. Sådan en sætning kan man sige mange gange for sig selv i løbet af de næste år. For vores område er jo i rivende udvikling og hvem ved, hvornår Vestegnen igen er fri for så meget roderi. Lige nu bliver der jo revet ned, bygget op og lagt om til den helt store guldmedalje.

Det er godt, at vi med nyt byggeri og nye transportmuligheder kan tiltrække "nyt blod" til Vestegnen. Det er også rigtig fint, at vi sikrer vores virksomheder og borgere, så alle har det helt rigtige i form af bolig og erhverv. Roderiet på Vestegnen betyder også, at vi får en bedre trafikal løsning gennem området. Letbanen er på vej og den vil også tiltrække en masse pendlere og nye beboere.

Faktisk har vi her en rigtig god chance for at gøre vores område endnu mere attraktivt. Og personligt glæder det mig, at vi bliver flere beboere på Vestegnen. Min eneste anke i det spil er, at der skal kæmpes for at bevare de grønne oaser. Det er et af vores signaturer og kendetegn, at vi har grønne områder og at vi skal ikke gå på kompromis med dette.

Indtil støvet ligesom lægger sig og det hele falder lidt på plads, så må vi leve lidt længere tid med rodet her på Vestegnen. Og som man siger: "intet er jo så skidt, at det ikke er godt for noget".

Jeg tror på det gode resultat i hele rodet på Vestegnen.

Jeg er begyndt forfra...

Jeg har brugt rigtig mange penge i Corona karantænen. Og lidt flere bagefter. Jeg har købt tøj online og fået ryddet ud i min garderobe. Alligevel så er den godt fyldt op for tiden. Og det skal der kigges på. Alle de elementer som jeg ikke føler mig tilpas i eller som jeg ikke kan passe skal gives væk eller sendes til genbrug.

Desuden er jeg pr. 1. august begyndt forfra på mit shoppe-stop. Det vil sige, at jeg kun køber nyt tøj, når jeg mangler det. "Kvinder mangler altid tøj" vil nogle måske så sige. Men for mig betyder det, at jeg kan købe nyt, når noget går i stykker (altså hvis mine løbeshorts går i stykker, så skal jeg købe nogle nye). Ellers skal jeg ikke købe tøj. 

Lige nu betyder det, at jeg i morgen holder konfirmation iklædt tøj fra mit skab. Jeg har ikke købt noget nyt til anledningen og det er egentlig fint nok. Jeg har flere muligheder, som er absolut fine og gode til anledningen. 

Og med efterårets kommen glæder jeg mig til at 'gense' mine striktrøjer og lange bukser. Der er rig mulighed for en varieret garderobe med mine nye og gamle ting. 

Bog nr. 30 - Familiens synder

Så rundede jeg min bog nr. 30 i år. Faktisk blev jeg færdig med den i sidste uge, men fik aldrig lavet indlægget. 

"Familiens synder" er en bog jeg ikke helt ved, hvad jeg skal mene om. Den er første bog i en serie om kriminalkommisær Adam Fawley og måske er det derfor, den til tider stikker i flere retninger. Der er en del karakterer, som jeg sagtens kan se følge med i yderligere bøger, men det fungerer bare ikke helt optimalt i bogen. 

Mange steder kan man desuden “se” den oprindelige engelske tekst igennem oversættelsen. Og det er virkelig ikke noget, jeg er fan af. 

Og egentlig er jeg heller ikke fan af bøger, som 'taler' direkte til læseren. Det kan irritere mig ganske meget. Der er nogle kapitler med dette i 'Familiens synder', men der er også 3. person sprog. Så en blandet landhandel.

Selve handlingen er svær at gætte sig til. Den svinger frem og tilbage med, hvem der er mistænkt for Daisy's forsvinden. Slutningen var umulig at gætte og også lidt skuffende - for på en måde var det ret urealistisk.

Læs også anmeldelse her. 

 

Farvel sommer

I dag er vi trådt ind i efteråret. Det har jeg glædet mig en smule til. Altså ikke fordi jeg er ked af sommer, men jeg elsker virkelig alle årstider og deres individuelle charme. 

September begynder da også flot med sol og blå himmel. Ganske som i sangen. Jeg håber, at denne måned vil være lys, selv om lyset er på vej væk ret hurtigt. Det mærker jeg især om aftenen, hvor det er mørkt allerede lige efter kl. 20 nu. 

Én af de sidste solnedgange i august.