Ugens glimt

Så blev det fredag igen. Og jeg håber på sommer snart! 

Jeg har ikke fået taget særlig mange billeder, men ugen er da gået med noget!

Søndag spiste vi brunch. Mandag var jeg på meget inspirerende orienteringsmøde og fik mødt en masse 'ligesindede'. 

Tirsdag og onsdag gik med arbejde. Torsdag var hele min afdeling på seminar for at drøfte vores kunders ønsker og fremtiden. Og efter det faglige kunne vi slå os løs med noget bowling og spisning. 

I dag er det så fredag. Ungerne skal hentes og der er ikke de store planer for weekenden. Næste uge er godt booket op med sommerfest, valg og fødselsdags-planlægning, så jeg prøver at være på forkant og slappe af.

Håber I får en god weekend derude, med masser af sol og varme!

Fin lille blomst fra min yngste

Sommer nu!

Torsdagskage

Se Venedig og dø (en lille smule)

Åh manner, dette indlæg er virkelig et hængeparti af de store. Men nu er det klar... Her er lidt om Venedig:


De fleste på min alder (og ældre) kender sangen med Lone Kellermann 'Se Venedig og dø'. Faktisk handler det ikke om fysisk at dø, men om at man 'dør' lidt over det smukke Venedig. Læs nærmere forklaring og baggrund her.

Nå, men tilbage til den ferie i Venedig, som jeg var på i sidste måned. Kæresten havde givet mig rejsen i 40-års fødselsdagsgave og da vi begge er vilde med by-ferier (og lidt varme), så var det et godt valg. 

Det er vand, der dominerer Venedig. Og smalle gader. Det er ikke tilladt at køre bil eller cykel i Venedig og det giver en helt befriende stilhed. Selvfølgelig er der også støj fra de brede kanaler, hvor der sejles varer, turister, post, skrald osv. frem og tilbage. 

Det er ikke meget grønt i Venedig. De mange små og tætte gader og pladserne levner ikke plads til parker eller store grønne områder. Dog er byen absolut charmerende med alle sine kringlekroge og stræder. Det er nemt at fare vild i Venedig. Det lykkes også for os et par gange. Men så er det gode ved byen, at lige som man drejer rundt om et hjørne, så er der en ny lille bro eller en plads. 

Kæresten og jeg kan godt lide at gå, når vi er på byferie. Og sidde på cafe og se på mennesker. Spise is, drikke kaffe og nyde al mylderet. Og man kan gå ret så meget i Venedig (og spise ret så meget is).

Der var 25 grader i Venedig og ikke en eneste dråbe regn, mens vi var der. Helt perfekt - og faktisk ikke for varmt (jeg er ikke god til stærk varme). 

Venedig er ikke for gang-besværede, men ellers ikke en uoverkommelig affære. Mange tror det er dyrt at spise/bo, men vi oplevede, at hvis man trækker lidt væk fra masse-populariteten og det absolutte centrum af byen, så kan du sagtens få et hotel af rimelig standard - og finde en del restauranter til en absolut fornuftig pris - med god mad.

Jeg håber absolut at gense Venedig en dag!

Søndags-brunch

I går havde jeg jo aftalt med ungerne, at vi skulle lave engelsk morgenmad/brunch. Det gik rigtig fint og tænker derfor, at jeg vil dele lidt omkring selve praktikken. 

Egentlig er det ikke den store øvelse, hvis man bruger en lille smule tid på forberedelsen. Fastsættelse af menu er nødvendig, så indkøbene kan komme i hus. Mængderne skal ikke være store, da vi skal kunne smage lidt af hvert. 

Vi var blevet enige om en menu med toast, baked beans, spejlæg, ristede pølser, bacon og bagte tomater. Plus en stak amerikanske pandekager og juice og smoothies. Det lyder umiddelbart af meget, men faktisk tog det ikke mere end 1/2 time ca at lave. 

Aftenen før kan der dækkes bord og laves pandekagedej. Samtidig kan der laves smoothies så det også er klar. Jeg laver en meget basic opskrift med nogle frosne bær, mælk, yoghurt og flormelis, som jeg blender og smager til. 

Om morgenen smækker jeg bacon på en bageplade og i ovnen. Samtidig halveres tomater og sættes i et ovnfast fad i ovnen. 

Baked beans skal bare varmes i en gryde. Her kan ungerne sagtens hjælpe til. De kan også finde juice, smør og marmelade frem og riste toastbrød. 

Pandekagerne bager jeg på en stor pande. Sætter ca 4 små klatter på den. Så går det ret tjep med at lave en stak. De kan også laves dagen før og så varmes i ovnen. 

Tilsidst spejles æg og pølserne ristes. Derefter er vi klar til servering! 

Så med lidt tid, planlægning og hjælp så kan det faktisk godt lade sig gøre, at smække en god brunch sammen ret hurtigt. 

Grundlovsdag med mere og ugen i glimt

I dag er Grundlovsdag, Fars Dag, 100 året for kvinders stemmeret og International Donut Dag. Det er også fridag her i huset. Arbejde og skole er lukket og vi har sovet semi-længe. 

Ugen er gået med en masse aftaler. Jeg har ikke fået taget særlig mange billeder. Ungerne har været til tandlæge og jeg har bla. været til workshop hos ministeriet i forbindelse med mit arbejde. Med indlagt besøg i Københavnsk baggård. Ret så lærerigt.

Sidste uge - søndag - blev jeg færdig med denne bog. Den var ret så god, på den lidt underlige måde, som jeg nyder at læse til tider.

Senere i dag skal min yngste afsted til fødselsdag med overnatning og jeg kan hygge om den store. Lørdag er det omvendt, for der skal den store til konfirmationsfest hos en klassekammerat og jeg kan putte i sofaen med yngste.

Sommeren er vist endelig på vej og dagen føles varm. Jeg har luftet tæerne i sandaler for første gang. Det er sådan en dejlig og længe tiltrængt følelse. 

Søndag har ungerne og jeg aftalt at lave brunch. Sammen. Så alle hjælper lidt til og jeg ikke skal stå alene med al det praktiske. Så alt i alt tegner det til at blive en rigtig dejlig weekend. Nyd dagen uanset hvilken titel I kalder den...

De kriminelle nyheder

Nedenfor kan du læse mit indlæg i denne uges lokalavis. Faktisk havde jeg overvejet et helt andet emne, men synes denne nyhed fortjente sin helt egen plads. For det er da dejligt, når man kan tilbagevise noget af påstanden om kriminalitet. 

Kriminaliteten på Vestegnen er faldende! Det er i hvert fald det statistikken siger. Tallene for 2014 taler tydeligt for, at vores område er på vej væk fra at være præget af høj kriminalitet. For hele Vestegnen er der faktisk tale om et relativ lavt niveau for f.eks. røverier.

Det der især også er værd at notere, er at for hele Vestegnen er antallet af indbrud i boliger faldende. I april var jeg inviteret ind i P4 København for at fortælle lidt om Vestegnen og de fordomme, jeg møder omkring vores område. Og det første journalisten spurgte mig om, var om jeg havde haft indbrud for nylig. Det var selvfølgelig et aftalt indgangsspørgsmål for at sætte debatten lidt i gang - og jeg har faktisk aldrig selv haft indbrud -, men jeg er sikker på, at det er det image, som Vestegnen har i manges bevidsthed. 


Listen med etiketter på Vestegnen omhandler ord som »ghetto«, »kriminalitet« og »grå beton«. Alle tre ting, som jeg virkelig mener ikke er overrepræsenteret hos os. Jeg føler mig ikke utryg ved at være væk fra mit hjem juleaften eller at skulle gå hjem en mørk aften. Og jeg frygter ikke at komme tilbage fra en uges ferie til et tomt hjem.

Hvorfor tallet er faldende er måske en anden snak. Jeg vil gerne tro på, at nabohjælp er en del af den fortjeneste. At vi er blevet bedre til at passe på hinanden (og hinandens hjem). At vi ikke har lyst til at isolere os i hver vores bolig og gerne vil passe på hinanden og Vestegnen. At det rent faktisk betyder noget, at vi snakker med hinanden og hjælper hinanden.

Kriminalitet er tæt forbundet med Vestegnen. Det kan vi ikke komme udenom. At tallene er begyndt at vise noget andet, skal vi bruge til noget. Vi skal være glade (og lidt stolte) over, at vores område rent faktisk kan bryde med det dårlige image og simpelthen dokumentere det i statistikker. Tal som vel og mærke ikke kan bøjes i den ene eller anden retning. Et markant fald i antallet af indbrud fra 2013 til 2014. Det kan næppe betyde noget andet.

Og hvad skal vi så bruge de fine statistik-tal til? Jo, vi skal være bedre til at tale vores område op. Med udgangspunkt i en statistik, der faktisk ikke er til at komme udenom. Næste gang jeg møder fordommene om Vestegnen og bliver spurgt om kriminalitet, vil jeg helt klart referere til den. Det synes jeg også, du skulle prøve.

Læs evt. artiklen online lige her.

Ohh, the joy of children...

Jeg har tidligere på året købt en (halvdyr) Konjac svamp til at vaske ansigtet i hver morgen. Efter sigende skulle den være genial til at slibe huden let og skånsomt. Jeg faldt for denne her anbefaling. Og endte op med at købe den blide, hvide udgave. 

Den er virkelig lækker at bruge. Både sammen med sæbe eller alene. Bruger den mest om morgenen, men hvis jeg skal rense ekstra, så bruger jeg den også om aftenen. So far, so good...

Det der videre skete: 

Jeg går som regel i bad om morgenen og selv om svampen helst ikke skal opbevares i badet, så gør jeg det alligevel. Dvs. jeg har den liggende inde i badet (vi har siddebadekar) i stativet, hvor vi også opbevarer shampoo, sæbe mv. Så hver morgen er den tørret og klar til brug. Men så en aften, da jeg rydder op på badeværelset efter sønnerne har været i bad, opdager jeg at den er virkelig våd. Ikke kun blevet sprøjtet på under et bad, men helt gennemblødt og ikke vredet bagefter.  

Jeg får fat i min yngste søn og spørger ham, om han ved, hvorfor min svamp er helt våd. Ja, det ved han da godt, for den har han brugt til at vaske sig med... Altså, kun i dag, spørger jeg så. Nej nej, den har han brugt flere gange i denne uge. Og ugerne før det. I ansigtet kun, spørger jeg (naivt). Nej da, på hele kroppen! (den lader vi lige stå et øjeblik!).

Aftalen blev efterfølgende, at min svamp på min hylde, måtte man ikke bruge/pille ved. Og den svamp, der allerede var i brug kunne han bare beholde helt selv.

Velkommen juni!

Det er svært at fatte, at det er sommer, når jeg ikke én eneste gang, har gået i sandaler. Det er jo hunde-koldt. Og det blæser og regner. Måske er det derfor, at det hver aften overrasker mig, at det er så længe lyst. Jamen, jeg tænker slet ikke, at om lidt over en måned, så skal jeg holde sommerferie. Og som min store søn sagde i går, så vil badevandet (havet) slet ikke nå at blive varmt til ferien. Fordi det lige nu stadig er så koldt i vejret. Det smitter af alle steder, det kolde vejr. Som Rikke skriver her i kommentaren, er det stadig 'vinter-mad' der kommer på madplanen. Savner sol, sommer, varme og grill-mad!

Æbletræet blomstrer dog. Trods kulde og regn. 

Maj - jamen sidste år var maj bare varm og solrig. Eller måske husker jeg også lidt galt? Denne maj er jo gået med en masse sociale arrangementer. En tur til Oslo, en rejse til Venedig (som jeg stadig skylder et indlæg om), Pinse og et udsalg. Og alle de dejlige helligdage, som har gjort, at har har været flere uger med mindre arbejdsdage.At jeg så har måtte arbejde lidt hjemme, har ikke betydet det store. Alene følelsen af, at kunne sove længe - vækkeuret der ikke ringer - og lange morgener med kaffe og en bog. Det er simpelthen så dejligt.

Juni - jeg ved, at juni vil gå lyn-hurtigt. Alene nedtælling til ungernes sommerferie kaster en del aktivitet af sig. Til Sankt Hans bliver min ældste søn 14 år og vi skal fejre hans fødselsdag. Der er også booket godt op i kalenderen med veninde-aftaler og middags-aftale med venner. Der er altid pres på, for liiige at ses inden vi alle forsvinder i sommerferien. Samtidig har jeg en del kursus-dage og nogle workshops, som alle også skal overstås inden ferien. 

Håbet er at juni vil give tid til at nyde, gerne sol og varme, men ellers bare tid til de lange sommeraftener med mad på grill og et glas asti på altanen. Det er vel ikke så meget at forlange...