Gode østers

I min naboby er der en virkelig god fiskehandler og vi køber ofte fra den. Der er nogle rigtig gode fiskesalater og lakseroulader, som vi er meget glade for.

For nogle uger siden havde de også friske østers og min mand købte en til mig med en lille smule chili på også. Mums, den var god!

Engang brød jeg mig ikke synderligt om østers, men jeg har de sidste par år smagt nogle virkelig gode (og friske) østers. Der er ligesom også kommet mere fokus på tilberedning og præsentation af nye smage/tilbehør. Selv om jeg stadig gerne nyder dem direkte fra skallen.

Østers deler tit vandene mellem folk, men jeg tror også, at meget østers-glæde kan ødelægges af ufriske og dårlige østers.

Min yngste søn kan ikke lide dem. Han har smagt dem to gange over tid - i Danmark og i Barcelona. Min ældste er lige så vild med dem som jeg - og vi nyder dem gerne sammen, hvis vi er i nærheden af en fiskehandler. 

Ka' De li' østers?

Nogle gange dukker der underlige sætninger op i mit hoved. Som nu overskriften på dette indlæg. Det er titlen på en tv-serie fra 1967. 

Jeg tror aldrig, jeg har set den. Måske har jeg hørt min mormor og morfar tale om den? 

Titlen fandt vej ind i mig via en meget snørklet gang. Det begyndte med det kinesiske nytår og endte med et foto på min kamerarulle, hvor jeg spiser østers. Som jeg er begyndt at kunne lide mere end før. Måske jeg bare aldrig før i tiden har fået gode nok østers? 

Igår. Det var meningen, at dette indlæg skulle udgives i går. Jeg glemte at sætte det i gang. Ligesom jeg glemmer en del andre ting, hvis jeg ikke skriver det op. 

Til gengæld husker jeg en masse andet. I de timer, hvor jeg er gået i seng, men ikke kan sove... Trænger så meget til ferie!

Udsigt fra bunden af trappen i Axelborg.

Eller som indersiden af mit hoved sikkert ser ud til tider.

November fraklip

Holy moly. Den lange mørke måned gik hurtigt alligevel. Tænk at der kun er én måned tilbage af 2018. 

Det er ikke med vilje, at mine fraklip indeholder mad og søde sager. Jeg tror, at det har været nødvendigt for at komme igennem den lange november. Og jeg har (igen) været virkelig dårlig til at tage billeder.

I begyndelsen af november var familien i Torvehallerne (og København). Vi fik købt de lækreste ting til et tapasbord. Plus ældstesøn og jeg fik en frisk østers hver. 

Ungerne og manden elsker doughnuts, så der blev købt til både dessert og morgenmad.

En søndag havde jeg inviteret min kusine og hendes kæreste til en omgang 'før-julefrokost'. Vi fik både sild, steg og lun leverpostej - og til dessert en hjemmelavet æblekage. 

Det bedste ved sådan en frokost er næsten resterne...

Så var der flødeboller på arbejdet. For vi har travlt og der sker hele tiden noget. Pt. nye ansættelser, farvel og organisations rokade. Vi skal ikke kede os her i slutningen af året. 

Fordi vi har mange æbler for tiden, så lavede jeg en omgang snegle med fyld af revet æble og marcipan. Jeg har i morgen 10-års jubilæum på mit arbejde og det fejrede vi lidt på forhånd med snegle. 

Og forleden morgen kom jeg ud af døren til dette lille fine snedrys. En påmindelse om, at vinteren for alvor er her.

December er allerede i morgen og jeg er nogenlunde klar. Jeg satser på, at vi kan få pyntet lidt op i løbet af weekenden. Og måske få lidt flere gaver i hus. Det skal nok blive godt.

Hvad med drømme for 2018?

Dette indlæg har ligget i mine kladder i snart 5 måneder. Måske er det lidt pinligt at udgive det nu. Alligevel så har jeg ikke tænkt mig at lave om på mine ønsker. De er ikke sådan i proces, men det er meget godt at holde mig selv lidt op på nogle ting. Så her kommer det:


Jeg har, som før skrevet, lidt skepsis omkring 2018. Jeg ved sgu ikke rigtig, om jeg ubevidst forbereder mig på endnu et hårdt år. 

Jeg har derfor følgende (beskedne) ønsker for 2018:

• Spise østers (igen)
• Flere farver i min garderobe
• Motion (bare lidt)