onsdag den 24. februar 2021

Sommerhus-ferie

Ahhh ferie... Altså, jeg laver stadig mad, dækker bord, vasker op og bager brød og pandekager. Men det er stadig ferie - og jeg behøver ikke arbejde eller tænke på mere end det næste måltid og hvilken tur, jeg skal gå i dag.

Familien har fundet en fin rytme og vi er både sammen og lidt hver for sig. Jeg har tid til at løbe og til at læse - dog har jeg gang i en bog, som er lidt svær at finde glæden i. Den fanger mig bare ikke lang tid af gangen.  
Der er set tegn på forår på vores gåture rundt i området. Og vi har været igennem både sol og varme - og i går en noget grå og tåget dag. 
I dag er blæsende, men det betyder ikke, at vi ikke skal ud i naturen. Og så håber jeg, at solen bryder frem her i eftermiddag - for der skal jeg ned og bade (igen)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Giv mig dine tanker...