mandag den 3. februar 2020

Bog nr. 5 - Miracle Creek

I går aftes blev jeg færdig med denne bog, men af en eller anden grund, så blev indlægget ikke udgivet - så her kommer søndagens boganmeldelse:

Jeg har med denne taget hul på de engelske bøger i år. Jeg kan rigtig godt lide at læse bøger på original sproget - og da jeg kun er flydende i dansk og engelsk skriftsprog, så bliver det engelsk bøger. Det gode ved engelske bøger er, at der ikke går noget tabt i oversættelsen. Det knap så gode er, at det kan tage lidt længere tid at læse en engelsk bog, modsat en dansk bog.

Miracle Creek er en fin bog om flere emner. Det at være forældre til et anderledes barn, båndet mellem mor og barn og alle de ting, som de relationer kan medføre. Så er den også en bog om skyld og om at tage ansvar. Den er ikke en bog med en lykkelig slutning, men handlingerne i bogen sidder i én længe efter. 

Den mindede mig en del om Celeste Ng's bog Little Fires Everywhere, som også var en fin bog. Handlingen i Miracle Creek er som udgangspunkt en krimi. To personer er døde i en eksperimental/alternativ behandling og en mor sidder på anklagebænken. Bogen følger flere af de involverede i og omkring selve episoden og foregår både i nutid og tilbageblik. Den kan være lidt træg i begyndelsen og der er visse personer, som ikke helt kommer under huden. Men alt i alt en stor anbefaling herfra. Jeg tror i øvrigt, at den kommer på dansk i år. 



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Giv mig dine tanker...