Forår i haven?

Nedenfor kan du min artikel fra onsdagens lokalavis Vestegnen (eller læs den online her). Den handler om mig, som slet ikke er et have-menneske og om det forår, som endelig viser sig fra den gode side med lunt vejr og mange sol-timer. 

Foråret har været i gang længe. Den milde vinter gjorde det muligt for vintergækker at myldre frem allerede i slutningen af januar og sprede løfte om kommende forår. Og nu hvor det har været marts og påske, så er foråret i fuld flor.
 
Med forårets kommen, skete der også noget andet her på Vestegnen. Det begyndte så småt at pusle i haverne inde bag ligusteren. Der kan høres snak fra haverne i de små nyttehaver og kolonihaver i området og kommunernes gartnere har omplantet de store blomsterkummer med fine farverige blomster.

Det er lidt ligesom hele området vågner fra en lang vintersøvn. Der begynder at være mere liv ude. De fleste går i gang med at se haven efter og måske skal de første spæde planter i jorden. Hængslet på døren til kolonihavehuset skal smøres og måske skal huset males. Den lokale planteskole skal have et besøg. Personligt betyder forår for mig, at altanen skal gøres ren og havemøblerne skal tages op fra kælderens dyb. Hynder og tæpper hentes frem til brug derude og hurricane stagerne gøres klar til en forhåbentlig lang sæson.

Jeg husker dagligt at nyde de mange forskellige forårsblomster på Vestegnens grønne arealer. Krokus, tulipaner og påskeliljer kender jeg. Ellers er jeg ikke så velbevandret i blomsternavne (og helt ærligt, så interesserer det mig ikke synderligt meget). Bare der er knald på farverne, så gør det mig i godt humør.

Det er også på denne tid af året, at jeg oftest bliver spurgt, om jeg dog ikke savner en have, nu jeg bor i lejlighed. Svaret er og bliver et nej! Jeg har masser af veninder, der elsker at pusle og rode i haven, at ligge på knæ med numsen i vejret i flere timer og som får vild tilfredsstillelse over at se noget gro. Sådan er det ikke hos mig. Jeg kan lige svinge mig op til at gro en omgang karse eller have et par krydderurter stående, men de store altankasser med masser af blomster og eventuelle grøntsager, de findes ikke hos mig.

Det er ikke fordi, jeg ikke synes, det er pænt med sådan en have. Det er absolut smukt at se på. Men hvor andre finder ro i havearbejde, så ser jeg en sur pligt, som jeg ikke gider. Det eneste jeg savner ved ikke at have en have, er plads til grillen - og den tilhørende grillmad. Det er der plads til i haven, men absolut ikke tilladt på altanen. Så er det jo godt, at jeg kender en masse forskellige haver her på Vestegnen, hvor jeg er velkommen.