Jeg tilhører en sjælden race! Dem der er tilbage... De personer, der kun har ét fornavn og ét efternavn.
I dag er det mere reglen end undtagelsen, at have flere navne. Både flere traditionelle fornavne, men også flere efternavne (selv om jeg godt ved, at man i dag kun kan have et efternavn).
Mine unger har tre navne. Fornavn, deres fars (familie)mellemnavn (som så går som et efternavn, men teknisk set er et af deres fornavne) og mit efternavn (som der kun er 13 personer, der hedder i hele Danmark). Af samme grund har de korte fornavne. Så er de 'kun' besværet med et langt/'skal staves' efternavn og vil ikke få skrive-krampe, når de skal opgive deres fulde navn.
Jeg tror på, at navne er vigtige. Der er i hvert fald mange holdninger til det med de navne. Og jeg tror, at mange føler, at vores børn skal føre vores 'slægt' videre. Derfor tror jeg mange vælger, at give børnene begge forældres efternavn... Og så lige et ekstra fornavn, fordi der ikke altid er enighed om selve fornavnet - eller man bare har fundet to navne, der er flotte og synes barnet skal have begge. Måske er det bare sådan, at hvis man selv har to navne, så er det naturligt, at ens barn/børn også skal have flere navne?
Som barn ville jeg enormt gerne have haft et andet fornavn. Eller flere navne. Det virkede meget eksotisk for mig. Tænk at hedde flere (for)navne. En lille speciel ting, som ens forældre havde udtænkt til en. I dag er jeg dog glad for begge mine navne, som er de samme to navne, der står på min dåbsattest. Og egentlig også glad for, at jeg ikke har flere end de to.
En uddøende race tror jeg det bliver. Os med kun to navne. Det er vel også lidt eksotisk!
Jeg er så en af dem, der som barn hellere ville have haft færre navne. Hele fire havde jeg - to fornavne og to efternavne (min mors pigenavn og min fars efternavn). Det stak for meget ud i min barndomsby at hedde så mange navne, syntes jeg, så jeg brugte kun mit første fornavn og mit sidste efternavn. Helt indtil jeg flyttede til København i år 2000, faktisk. Så havde jeg forliget mig med mine andre navne, som jeg så begyndte at bruge, og i sidste ende endte jeg med at slette mig -sen-efternavn. Fordi jeg ikke brugte det mere, og fordi fire navne var lige i overkanten for mig.
SvarSletReptilerne har tre navne hver. Øglen har mit andet fornavn som ... ja, andet fornavn, og Varanen har HDD's andet fornavn. Til gengæld har de kun ét efternavn, nemlig mit :-)
Og ja, I er lidt eksotiske, jer med 'kun' to navne. Men det bliver jo ikke mindre eksotisk af at have et navn, der deles af så få ;-)
Tror også man (altid) har en anden holdning til sit navn som barn end som voksen... Kender flere der lader deres for/mellemnavn 'gå i arv' til børnene - en sød ide synes jeg :-)
SletVi har også alle "kun" to navne herhjemme - et helt bevidst valg :)
SvarSletDet er ellers sjældent jeg hører om det (i hvert fald her i Kbh. og omegn) :-)
Slet