"Ikke alle hvide blomster er giftige, men alle giftige blomster er hvide". Sådan lyder et citat fra bogen Hvide Blomster. En rigtig, rigtig god bog, som jeg gerne vil anbefale.
Det er tunge emner, som bliver berørt og behandlet i bogen. Børnemishandling, både fysisk og psykisk, hævn, familieglæder og hemmeligheder.
Det er også en bog om at blive voksen - om at stå lige der mellem barn og voksen. En bog om 90'erne og dens mange karakteristika. Personligt fandt jeg en genkendelse i flere af beskrivelserne.
Der er enkelte dele af bogen, som er lidt lange. Især botanikken i historien og hovedpersonen Jennys mange tanker, som nogle steder bliver lidt for langtrukne. Sproget er til gengæld super flot og flydende og man mærker som læser, at blive taget ved hånden og trukket ind i miljøet på Samsø.
En pudsig detalje i bogen er, at der trækkes tråde/referencer tilbage til bogen Blækhat, med både Rosa, hendes mor Helle (og Krudt.)
Du kan læse mere om selve handlingen i bogen her og her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv mig dine tanker...