Balloner på kirkegården

For et par uger siden gik jeg en tur på vores lokale kirkegård. Det gør jeg ofte. Både fordi det er et smukt område, det er tæt på hvor jeg bor - og fordi min farmor og farfar ligger begravet dernede. 

Under Corona gik jeg jo mange ture og nu prøver jeg at få tid til dem igen. Det er helt sikkert godt for mig at komme ud og få luft og bevæget mig. 

Denne gang så jeg dog noget, som jeg aldrig har set før. Balloner - store helium balloner - på et gravsted. Det viste sig at være et gravsted for en lille dreng, som åbenbart var død året før. Ballonerne var sat på hans fødselsdag. 

Jeg tænker stadig på det, når jeg kommer på kirkegården. Hvor utrolig uretfærdigt livet nogle gange er. Hvor hård sorgen må være. Det er helt uforståeligt for mig, som aldrig har prøvet noget der ligner. 

Det er dage som den på kirkegården, at jeg er allermest taknemmelig over mit liv... 

Billedet er ikke fra kirkegården, 

men fra samme dag, bare på vejen hjem