lørdag den 9. oktober 2010

Gamle veninder

Jeg fandt en gammel veninde på Facebook forleden. Hun og jeg har gået på handelsskole sammen, være i Løkken på sommerferie sammen og efter EFG (ja, undskyld, jeg ER gammel, det hed det altså dengang) fik hun en læreplads og jeg læste videre til HH eksamen. Hendes elevplads var lige rundt om hjørnet fra mig, så vi sås en del, selv om vi ikke var sammen hver dag. Jeg kunne godt lide hende. Jeg tror også hun syntes om mig. Men så kom der en mand i hver vores liv (hendes først) og så endte det med at glide ud... Klassisk. Havde et par akavedede møder senere i livet (de der, hvor man løber ind i hinanden og ikke rigtig ved, hvad man skal sige til hinanden - det ene var endda på hospitalsgangen på vej til jordemoderkonsultation!).

Nå, men hvor om alting er, så hedder hun noget lidt ualmindeligt og det gør jeg jo også, så at finde hende på FB var relativt nemt. Hun er dog ny bruger. Så vi er først blevet 'venner' igen i denne uge. Skrev en mail til hende. Kort om hvor jeg var i livet (civilstand, børn, arbejde). Hun svarede tilbage. Nogenlunde samme sted i livet (civilstand, lidt flere børn, arbejde). Nu er der det specielle med hende, at hun faktisk er en rigtig sød pige. Rigtig sød. Og jeg følte et lille savn (og lidt nysgerrighed). Så nu har jeg sendt en mail om vi skal ses. På en måde ligesom, at invitere en man kendte engang ud på date. Bortset fra, at et afslag på at ses, nok vil være en del mere underligt (på den anden side, så er det vel fair nok, at hun melder fra, pga. manglende overskud/lyst).

Men altså, hvor intet vover intet vinder! Og måske har jeg brug for at vove lidt mere. Få nogle andre impulser og noget nyt (og alligevel gammelt og velkendt) ind i mit liv. Men lige nu har jeg altså lidt ondt i maven. Mødtes med en gammel veninde for ca. 1 år siden, som havde fundet mig på FB og selv om hun har lige så sød, som hun var dengang, kunne jeg godt mærke, at jeg ikke var helt enig med hendes holdninger omkring skilsmisse og barn (hun stod selv midt i det - jeg prøvede at lade være med at virke belærende). Så har ikke set hende siden og har sendt hende en del sms/mails, som hun ikke har reageret på. Jo tak, jeg forstår godt, jeg borer der hvor hun er øm og ikke vil høre på fornuft. Men jeg håber nu, hende den anden skriver tilbage...

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Giv mig dine tanker...