Møns Klint

Der er noget med lyset dernede på Møn. Det er helt fantastisk. Eller også var det bare, fordi vi ramte den første dag med sol og blå himmel i rigtig lang tid. 

Kæresten og jeg er lige kommet hjem fra en dejlig tur til Møn. Lidt langt at køre for min smag, men nu skulle det altså være. En 'hverdags-fridag' skulle nødig gå til spilde. Og vi fik både gået en lang (og vindblæst) tur, taget trappen op og ned på Klinten og spist på et herligt sted i Stege. 

Skoven var fyldt med anemoner. Det var så betagende, at foråret er her. Der venter en dejlig maj måned forud, men det skriver jeg lidt mere om i et andet indlæg.  

Jeg håber, I nyder jeres 1. maj - fri eller ej, så er vejret bare dejligt. Mere af det, tak!

Det jeg savner...

Her er noget af det, som jeg virkelig savner at lave/gøre/kunne, efter min operation:

• Mit arbejde 
• At kunne lave mad eller bage
• Sove på maven
• Følelsen af at være rask

Til gengæld har jeg kunne læse lidt. Og så har jeg sovet i stor stil. Jeg er træt som et alderdomshjem! Såret på maven er begyndt at klø og det er jo et godt tegn.

Det her er udsigten fra min arbejdsplads. 

Den er godt nok savnet efterhånden.

Den smukke magnolia

Ude foran vores lejlighedsblok står der to magnolia træer. Et meget stort og et lidt mindre. De har været længe undervejs i år pga kulden, men nu er de endelig på vej med åbne blomster. Det er om at nyde dem, så længe det varer. Sidste år tog blæsten blomsterne inden for næsten én uge. Det er virkelig en af mine favorit ting ved foråret. Når de mange magnolia blomstrer. 

Alle billeder er fra i torsdags, hvor vejret viste sig fra den bedste side.

Hjemmedage

Jeg har nu været hjemme i én hel uge. Tiden har nogle dage været lang, men heldigvis har jeg haft børnene hjemme, været til frisør, været på skole, læst en bog og haft besøg af kollega, forældre, veninde og svigerinde. Mit hjem ligner en blomsterbutik. Jeg har fået 3 flotte buketter fra kollegaer og familie. 

Plus den buket fra sidste uge, som kæresten købte.

Jeg har været på arbejde nogle timer i dag. Så nu kan jeg godt mærke, at det niver lidt i armen. Det er ved at være weekend tid og jeg har desværre ophobet en masse hængepartier i løbet af min sygdomsperiode. Så det håber jeg at få styr på over de næste par dage. Plus jeg har min venindes fødselsdag lørdag aften. Og søndag tager kæresten og jeg en tur til Møn med overnatning. Vi har begge fri mandag. Håber på sol og forår de næste par dage, men det ser jo lidt gråt ud lige nu. Så der er tid til lidt afslapning inden jeg skal i gang med mine opgavelister. Hav en dejlig weekend.

Mandagen efter

Dette indlæg skrev jeg efter beskeden fra lægen. Det handler om frustration. Noget som jeg har lært, at man kan møde mange gange undervejs i et sygdomsforløb. 
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg fik besked torsdag. I dag er det mandag og jeg har ikke hørt fra hospitalet. Jeg har tjekket min e-boks umotiveret tre (tusind) gange i dag. Jeg er i venteposition. 

Jeg er en smule frustreret over det, men der er desværre ikke rigtig noget, jeg kan gøre ved det. Andet end at vente. Jeg har brugt hele weekenden på at vente. Tiden har været lang, selv om jeg ikke tænker på det hele tiden.

Det er urealistisk for mig. Min kollega siger til mig: "Jamen, du er så glad". Men jeg kan jo ikke være ked af det hele tiden. Og jeg tror på, at jeg blot skal opereres igen og så er det overstået. Det er hele tiden mit scenarie. Ikke noget andet. Jeg kan ikke tænke tanker ud over det. De er ikke til nogen nytte for mig. 

Men uvidenhed og kontroltab. Det er jeg ikke glad for. Bare der snart kommer besked...


Læs første indlæg i min sygdomshistorie her. 

Sidste omgang London (måske)

Jamen, jeg er begejstret. Hver gang jeg har været i London. Læs mere her og her. Så her kommer lidt billede-spam fra vores ferie.

Det er (udvalgte!) snapshots fra Madame Tussauds. De har i øjeblikket en stor Star Wars udstilling og det var lige noget for ungerne og jeg. Den er super flot lavet og meget virkelighedstro.

Nu med sygemelding

Først vil jeg gerne sige tak for alle jeres kommentarer på mit sidste indlæg. Der var mange kommentarer, der lige satte nogle tanker igang hos mig. Og jeg blev meget rørt over alle jer, der tog jer tid til at skrive et par søde ord.

Lige nu er jeg sygemeldt fra arbejdet. Armen skal holdes i ro og jeg må ikke løfte, dyrke motion eller på anden måde overanstrenge den. Så jeg kan ikke sidde foran computeren så længe af gangen. 

I det hele taget er det med at holde mig i ro lidt svært for mig. Jeg føler mig handikappet (især fordi det er højre arm) og så er jeg træt. 

Heldigvis går det lidt fremad. Dog med meget små skridt. Jeg fylder dagene ud med besøg, læsning og lure. Og med at teste min utålmodighed og mit kontrol-gen.