Andre bøger jeg læser, nr. 8

Jeg har altid været interesseret i historie. Jeg læser også en del historiske romaner. Denne bog er dog ikke en roman, men et kryds mellem en fagbog og en erindringsbog. Og lad mig sige med det samme - det er der kommet noget godt ud af.

Jeg har genoplevet glæden ved faglitteratur i 'Hverdage er der flest af'. Analysen, jeg kan fornemme, ligger til grund for arbejdet med bogen. Præsenteret på en rigtig fin måde. Jamen, det er skønt. 

Bogen er en Danmarkshistorie, men også en historie om hverdagen. Om fattigdom, kærlighed, krig og helt almindelige menneskers liv. Den gør op med myterne om Morten Korch Danmark og viser et anderledes billede, end vi normalt får præsenteret i historiebøgerne.

Stor anbefaling herfra.

Legepladser på Vestegnen

Ugens indlæg i Lokalavisen er meget... ja, lokalt. Det handler om noget så sjovt som legepladser. Et sted alle forældre kan relatere til.

Forleden eftermiddag cyklede jeg forbi et par legepladser. Vejret var godt. Solen skinnede fra en blå himmel og det blæste stort set ikke. Det var en dejlig efterårsdag. På den ene legeplads kunne jeg se en masse børn ude og give den gas. I udkanten af legepladsen stod så et par forældre. De var godt klædt på i termotøj og med en kop kaffe i hånden, mens de sludrede sammen.

Jeg husker godt de dage. Hvor legepladsen er godt for ungerne, fordi de får brændt krudt af. Men hvor det også kunne være godt for forældrene. Så man kom lidt ud i den friske luft og (måske) får hvilet hovedet lidt fra børneskrig- og skrål. Jeg længes dog ikke efter de dage, hvor mine unger var små. Jeg tænker tilbage på dem med gode minder, men nyder også at de har overstået den alder, hvor jeg skulle ud på diverse legepladser i (næsten) al slags vejr.

Det kan være super dejligt som forælder at stå på den legeplads, mens ungerne drøner rundt. Så længe man har godt med tøj på og en kop med noget varmt. Personligt synes jeg bedst om de dage på året, hvor forårs- eller efterårssolen skinnede og luften var klar. Det kan være skønt, at gå en lang tur med en masse stop undervejs, fordi de forskellige legepladser skal udforskes.

På Vestegen er det nemt at finde gode legepladser. Der er mange forskellige slags i området. Både noget for store og små børn. Der findes gode og udfordrende legepladser ved strand og skov. Mange boligforeninger og grundejerforeninger går sammen om at lave gode legepladser, som ligger som små oaser imellem villa- og lejlighedskvarterene. Desuden har rigtig mange skoler åbne legepladser, som er til fri afbenyttelse i weekenden. Man skal derfor ikke lede ret længe efter steder, hvor børnene kan lege.

Jeg elsker den forskellighed, der er blandt kommunerne og områderne på Vestegnen. Nogle steder er legepladserne helt klart baseret på fri leg. Andre steder er de opbygget som temaer til bestemte fantasier. Jeg har f.eks. været en del på 'sørøverlegepladser' med mine børn. Man kan endda gå så langt til at sige, at enhver skov eller strand er en legeplads for ungerne. De områder er der heldigvis mange af på Vestegnen. Og de bliver heldigvis også flittigt brugt. Så de fyldte legepladser og børnegrin glæder mig hver gang, jeg passerer en legeplads på Vestegnen.

Mindre kød på min tallerken

Jeg har tænkt over det længe. Jeg har forstået budskabet med, at vi skal spise mindre kød - eller blive vegetarer. 

Jeg har ikke lyst til at blive vegetar. Måske fordi jeg er lidt for kræsen med typiske vegetar-'ingredienser'. Jeg bryder mig ikke synderligt om bønner eller kød-erstatninger.

Jeg vil dog gerne skære ned på mit kød. Også på familiens. Vi har altid været gode til at bruge mange grøntsager. Både i maden, men også som tilbehør. Det betyder, at jeg kan lave mad til 4-5 personer, plus en reste-portion, på 500 g. hakket oksekød eller 500 g. kyllingefilet. Kød-løse dage er der også hos mig. Mest som suppe-søndag. 

Så et lille skridt på vejen er da bedre end ingenting...

En flot solopgang

I går morges var der den flotteste solopgang. Jeg stod helt stille i køkkenet og så på den lyserøde himmel i et par minutter. Jeg tog ikke noget billede af naturens flotte spil. Jeg stod bare.

Samme morgen hørte jeg i radioen, at vores hjerne har godt af, at vi tager en del små pauser. Væk fra skærm, bog, andre mennesker. Bare lidt tid hvor man kigger ind i en væg og ikke laver noget. 

... eller kigger på en solopgang. Det føles rart i går morges. Så jeg har sat mig som mål, at prøve det lidt mere. Gennem dagen - og også de dage, hvor der ikke er en flot solopgang.

Denne solopgang er dog en måned gammel - og fra parkeringen på mit arbejde.

Bloggens design

Er der overhoved nogle, der kigge på bloggens design? Spørgsmålet kom til mig efter et indlæg, hvor én af de større bloggere skrev, at nu havde hun fået nyt navn og nyt design.


Min egen lille blog her kører med en standard, som Blogger leverer. En rar lille skabelon, som jeg lige kan overskue rent teknisk. Farverne synes jeg er ok. Hvis jeg havde en Facebook side til bloggen, så betød designet måske mere.

Jeg er i tvivl, om design betyder noget mere. Når jeg læser andre blogs på mobilen, så skænker jeg aldrig blogdesign en tanke. Jeg er mere fokuseret på ordene i indlægget. Jeg læser også blogs på computeren nogle gange. Heller ikke her synes jeg, at design betyder noget. Det gør alle de der store reklamer og pop-up reklamer til gengæld. Øj, de er irriterende. Måske fordi jeg mest læser blogs uden reklamer, så er det ekstra irriterende.

Jeg ved godt, at der findes andre, som er mere visuelt orienterede end mig. Men læser de fleste ikke blogindlæg på mobilen i disse dage? Og betyder designet så virkelig noget?

Bog nr. 32 - Hvis der skulle komme et menneske forbi

Denne bog er barsk. Den handler om fattigdom. Ikke den vi kender fra før og efter krigsårene i Danmark, men den som stadig er til stede i dag i udkants-Danmark. Det er også en bog om ungdom, om seksualitet, mobning og om at leve i en dysfunktionel familie.

Forfatteren til bogen kun var 21 år, da han skrev romanen. Det er ret så imponerende. Den er vist til dels baseret på forfatterens egen opvækst. Sproget er meget flot gennem hele bogen. Den ligger lige på grænsen til at være en novelle efter min mening. Der er ikke så mange dybe karakteristika af hovedpersonerne. Jeg vil dog gerne anbefale bogen alligevel. Alene for at man læser en så flot debut.

Oktober fraklip

Jeg har haft en fuld booket oktober. Jeg har desværre fået bidt over lidt for meget og lavet lidt for mange aftaler. Samtidig med at jeg har haft pres på med studiet og arbejdet. Og hjemmet skal jo også holdes. 

Det der er mest irriterende er, at jeg godt ved, at jeg skal lade være. Jeg får bare på en eller anden måde booket mig selv stille og roligt. For mange gange er der lang tid til. Og jeg er heller ikke god til at sige nej (tak).

Denne kommende weekend ser fornuftig ud. En aftale i dag med gode venner og derefter ingen faste planer. Jeg glæder mig vildt meget til en lørdag, hvor jeg kan sove længe. Jeg trænger nok til det, for kroppen er også begyndt at 'brokke' sig med ondt i halsen.

Starten på november tegner således fint og når jeg kigger tilbage på oktober, så har den også været ganske dejlig. 

Dette foto er fra begyndelsen af oktober. 

Nu har blæsen sørget for, at der ikke er mange blade tilbage på træerne.

Jeg har været på team-dag medarbejdet, hvor vi skød med bue og pil. 

Virkelig sjovt og det kan anbefales.

Sol har der været en del af. Jeg har suget det til mig og virkelig nydt det gode oktober vejr.

... også på stranden

Vi har været en tur i Tivoli

Jeg har bagt en hulens masser boller over flere dage.

Elsker efteråret, hvor jeg bruger de mørke aftener med en bolledej.

Børnene var til stævne i Sverige 

og manden synes lige, vi skulle have en omgang knækbrød med hjem.

Sidste dag i efterårsferien blev fejret med sushi. Ungerne elsker det!

Der blev også plads til kaffedate med manden.

Nu i november skal jeg prøve at holde fokus på pauser (i kalenderen). Jeg har en studieopgave og nogle andre arrangementer i kalenderen. Dog skulle det gerne give lidt luft til at læse og få set Herrens Veje (som jeg er ret meget bagud med). 

Hav en dejlig weekend...