fredag den 31. maj 2019

Tiltrængt søvn

Onsdag aften faldt jeg i søvn på sofaen. Denne gang sov jeg vel omkring 1½ time. Bagefter gik jeg i seng og sov 10 timer. Uden problemer. Det må have været fordi, jeg har trængt til det.

Jeg er så heldig, at mit arbejde har lukket i dag. Så jeg har tvungen fri. Men i dag kunne jeg ikke sove længe. Jeg vågnede virkelig tidligt, hvilket er meget ulig mig. Måske det har noget at gøre med, at jeg var ude og træne i går?

Det var dejligt at få rørt kroppen lidt. Også selv om det var i støvregn i 50 minutter. I dag kan jeg godt mærke min krop - der er mange ømme muskler. Så måske jeg ikke får problemer med at sove igen i aften...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Giv mig dine tanker...