onsdag den 6. juni 2012

Anbefalinger - eller: nyt fra skønhedsfronten

Jeg har den seneste måned testet ansigtscreme for den gode Anette. Det er den fine creme fra Olay med det meget lange navn: OLAY TOTAL EFFECTS WAKEUP WONDER 7-in-1 anti-agting moisturiser med B3

Jeg har i langt tid plaget Anette om et bud på en creme, der kunne fugte uden at fedte og samtidig give et lidt frisk udseende (da jeg ikke bruger foundation til daglig).

Så her er resultatet af min test:  

Cremen er let, har en frisk duft og trænger hurtigt ind i huden. Jeg oplevede at huden strålede mere og virkede og så mere glat ud. Den har en dejlig kølende effekt og er især god de morgener, hvor huden er lidt ’træt i det’. Der skal kun bruges en lille ’klat’ til hele ansigtet og halsen, så den er rigtig drøj. Hvis du, som jeg, ikke bruger foundation til hverdag, vil jeg varmt anbefale denne creme, da den er god til at ’udglatte’ hud og skjule nogle af fejlene samtidig med at den fugter rigtig godt.


Eneste ulemper er, at der ikke er faktor i, som i andre af Olays cremer og at man ikke kan se, hvor meget der er tilbage i bøtten.


 



creme 

 

Samme Anette har mange gange anbefalet blush, for at se lidt friskere ud (ansigtsløft helt uden kniv og farlige stoffer). Jeg har taget rådet til mig, efter en periode, hvor jeg - også på anbefaling - brugte lidt læbestift på kinderne (duppes på). Og har nu investeret i en creme-blush fra Body Shop. Blev straks forelsket, da den også kan bruges på læberne og prisen var til at overkomme. 

 

lilycolecoral

Jeg endte med at købe koral-farven, men kunne faktisk også godt bruge den pink version. Den koralfarvede var bare mere neutral og bedre til hverdagsbrug.

For at spice tingene lidt op, når hvis jeg skal til fest, så løbte jeg også denne glimmer-sag:

lilycoleperler

Perfekt som highlighter og som glimmer i bodylotion i de (forhåbelig) varme sommeraftener.

Begge produkter er fra deres Lily Cole serie :-)

1 kommentar:

  1. Tak for seriøs anbefaling - jeg synes selv, Olay holder og er især glad for deres evne til at putte hudglad B3 vitamin i deres produkter.

    SvarSlet

Giv mig dine tanker...