torsdag den 22. april 2010

Mandlige venner

Jeg læste en leder i et blad i går. Altså et dameblad. Og den var hverken lang eller dybdegående, men alligevel blev noget af temaet hængende i mit hoved. Forfatteren stillede et fint og relevant spørgsmål: Kan en mand og en kvinde være venner uden at der på et eller andet tidspunkt bliver en flirt eller et 'hvad nu hvis' ?

Tja... forfatteren (en kvinde) mente at det nok var for godt til at være sandt... Jeg mener... måske. Men jeg har dog prøvet at være rigtig, rigtig gode venner med en mand. Altså én hvor alle (og jeg mener alle) emner i ens (til tider plagede) privatliv kom på bordet. Måske havde det noget at gøre med at vi delte kontor? På den anden side, så delte vi også kontor med en anden mand, men han var ikke en del af venskabet/fortroligheden.

Ved I godt, hvor mange præcise svar på det andet køns opførsel man kan få ud af sådan et venskab? Og hvilken glæde det er at have en 'ventil', som man kan lufte uden at der skal tages hensyn til sårede følelser, eller at der følger gode råd a la 'det har jeg også prøvet' (ikke at det også nogle gange er lykken)?

Jeg skal skynde mig at sige, at min kollega ikke var bøsse - han er (for det meste lykkeligt) gift med 3 børn. Han stoppede før mig på mit daværende arbejde, men vi holdt kontakt pr. mail og fortsatte vores venskab. Og... det gode ved det. Jeg har aldrig, som i ALDRIG tænkt på ham på nogen som helst romantisk måde. Ikke engang en lille bitte tanke. Han er altså ikke grim eller noget, heller ikke meget ældre end mig. Hans yngste barn er samme alder som min ældste. Men det har aldrig været et issue mellem os.

Så hvad, tænker du måske... det er bare mit held for det kan i hvert fald ikke lade sig gøre i den virkelige verden... Jeg ved det ikke, men fortæl gerne, hvad du synes/tænker :-)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Giv mig dine tanker...