Hvad jeg virkelig ikke er fan af...

Jeg siger pænt "Nej tak" til:  

• Kokos-duft og smag. Creme, shampoo mv. eller smag. Sjovt nok kan jeg godt lide en Bounty i ny og næ og har intet imod kokosmælk i wok-retter.
• Glimmer-øjenskygge. Jeg er blevet for gammel - eller har for mange rynker.
• Vækkeur i weekenden.
• Høj sø og forsinkelse af færgen på vej hjem fra ferie. Storm og regnvejr betød lige en to timer længere overfart mellem Oslo og København.
• Regnvejr. Bare nej! Send mere sol. 

Nogle lange dage efter ferie

Det har været en lidt hård opstart efter ferien. Mandag morgen kørte jeg med min kollega til Odense og var på kursus indtil i går sen eftermiddag. Det var svært at gå fra en aktiv ferie til at sidde stille på en stol i 8 timer.

I dag har kalenderen været booket op med møder. Samtidig har jeg skulle samle op på (mange) opgaver efter ferien. 

Så nu sidder jeg hjemme i sofaen og puster ud - og håber, at det ikke bliver alt for hårdt med en lang torsdag i morgen.

Forplejningen på kursus fejlede absolut ingenting.

Tjek dine vaner!

Mit indlæg i Lokalavisen i forrige uge er online her. Det handler om vaner og rutiner og om at prøve noget nyt.

De daglige rutiner. Det du gør hver dag. Stå op samme tidspunkt. Du tager til og fra arbejde eller skole. Du handler i de samme butikker. Du laver og spiser den samme mad. Det er måske ikke en gentagelse hver dag, men så alligevel.

De fleste af os har nemlig en masse daglige rutiner og vaner. Ting som vi gør hver dag om og om igen. Vi tager den samme vej på arbejde og møder ofte de samme mennesker. Vi handler i de samme butikker og centre, hvor vi også møder mennesker, som vi kender mere eller mindre perifært.

Det kan derfor være godt nogle gange at bryde vanen og gøre noget andet, end man plejer. Tag ud og se et andet shoppingcenter. Gå i en butik, som man ikke plejer at bruge. Eller tage en anden vej på arbejde. Selv om det er trygt med rutinerne, så kan det også være godt at komme lidt ud af dem.

Det kan jo være af man fandt en helt ny og bedre vej til arbejde eller skole. At man kunne tage cyklen nogle dage i stedet for bussen. Eller at man så helt andre mennesker på sin vej. Måske er det nogle helt andre typer eller ting, som man ser i det nye.

Pendlere møder ofte de samme personer hver dag. Ved bussen eller i toget er der mange af de samme ansigter. Og ofte bruger folk de samme pladser og sæder. Og det kan næsten udløse onde blikke, hvis man sætter sig på en andens "stam-plads" i toget.

Rutinerne gør også, at når man møder de samme personer uden for den sædvanlige kontekst, så er det svært at sætte i relation. Hvis man er vant til at se folk i uniform, så kan det være et stort hovedbrud at finde ud af, hvem de er, hvis man pludselig møder dem i civil.

Og når folk "forsvinder" fra ens daglige færden, så skaber det nysgerrighed og måske omsorg. Mon der er sket noget med vedkommende? Har personen fået nyt arbejde eller er de på ferie?

Ligesom tingene ændrer sig nogle gange i lokalområdet, så ændrer tingene sig også her i avisen for mig. Jeg er efter eget ønske fremover kun at finde her hver tredje uge, mod tidligere hver 14. dag. Jeg er her stadig, blot i en anden kontekst og i en anden rutine.

Bog nr. 7 - Where the crawdads sing

Denne bog var ikke mindre end fantastisk. Den var hjerteskærende. Og da jeg var færdig, ville jeg ønske, at jeg kunne læse den igen. Det gør jeg måske en dag. 

Handlingen er flot og sproget er endnu flottere. Jamen, hele opbygningen af bogen og slutningen er virkelig flydende og man føler sig som læser 'taget i hånden'. 

Det er en historie om kærlighed, 'coming of age', samfundets mange regler og fordomme og ikke mindst om natur og overlevelse. 

Jeg sprang den lange kø over på biblioteket og lånte bogen på engelsk. Der blev jeg udfordret på sproget. Hvilket også er sundt for mig, for det sætter læsehastigheden ned. 

På dansk hedder bogen 'hvor Flodkrebsene synger'. Jeg kan kun anbefale, at man får den læst - på dansk eller engelsk...

Hjemme fra Norge og afsted igen...

Jep, alting har en ende og det har denne ferie også. Det er dog som om, at vasketøjet ikke har nogen ende! 

I går kom jeg hjem og i morgen drager jeg til Odense på kursus og hjem igen tirsdag. Jeg har derfor pakket ud og pakket ned og lagt på plads i en uendelig strøm indtil videre. 

Her på en søndag fik jeg dog igen trukket i løbeskoene og fandt lidt glæde over det - og i at være hjemme for en stund.

Hej fra Norge

Jeg mangler at svare på kommentarer. Det kommer nok først, når jeg komme hjem. For det driller lidt her i det sløve internet. Og egentlig så bruger jeg mest tid på at sove, spise og løbe på ski. På repeat. Det er ganske dejligt. Især når solen skinner og sneen rigtig glimter. 

Hip hip hurra!

I dag har jeg fødselsdag. Jeg bliver 45 år. Jeg fejrer dagen i Norge med yngstesøn, mine forældre, bror, svigerinde og deres børn, samt min udvidede familie, som er min svigerindes mor og stedfar.

Det er altid en hyggelig dag. Uden for meget stor storhej. Sådan vil jeg efterhånden helst have det.