Jeg forstår det stadig ikke helt.

I går var det 2 uger siden min morfar døde. Synes tiden er gået så ufattelig hurtigt og jeg vågner hver dag og tror håber, at det bare er noget, jeg har drømt.
Jeg har ikke helt forstået, at han er død. Selv om jeg har set ham, da han var død og har sagt farvel, både på hospitalet og til begravelsen, så gør det stadig ondt og det er som om, at han ikke er væk.
Det er svært at se min mormor uden morfar. Det er svært at være i huset og kigge på hans tomme stol. Det er svært at gå i haven og vide, at han ikke bare er herude. Det er i det hele taget svært at tænke på, at han ikke er her mere.
Jeg ved godt, at sorg tager noget tid. Jeg ville bare ønske, at min hjerne helt forstod, at dette er virkeligheden...