mandag den 2. august 2010

shhyyy...

Sig det ikke - weekenden er allerede gået og jeg er tilbage på arbejde. Eneste trøst er at se de ulykkelige skabninger, der er vendt tilbage fra ferie i dag. Øv for dem - godt at man snart er 'garvet' tilbagevendt ;-)

Nå, men weekenden forløb sådan nogenlunde. Jeg fik købt gaver til diverse folk, slappet af, snakket med veninde og været lidt ude i det gode vejr.

Var smart og tog cyklen ud til Rødovre Centrum, kun for at komme ud derfra og opdage at den var flad :-( øv altså, måtte trække til station og hjem fra Glostrup. På det tidspunkt var cyklen helt i smadder og mit temperament på kogepuntet. Heldigvis forbarmede kæresten sig (igen) og tog udfordringen op. Han fik sgu lappet lortet, selv om det var en hård kamp. Har endnu ikke cyklet på den, men tjekkede i morges og den holder stadig luft :-)

Søndag fik jeg bagt en fin sneglekage - i anledning af min svigermors 60 års fødselsdag i dag. Det var en afslappet og hyggelig aften (og jeg tog kun et lille stykke kage), men ville nu ønske at jeg havde haft mine egne unger med :-( glæder mig til lørdag, når de kommer hjem.

Mandag morgen sprang lige op i hoved på mig, men kan godt mærke at jeg var lidt mere forberedt end sidste mandag - og knap så træt :-) også på tide at det snart vender...

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Giv mig dine tanker...