torsdag den 30. september 2010

Prik-prik...

Der er 14 dage til budgettet for næste år bliver vedtaget. De sidste mange år har jeg været på barrikaderne omkring besparelserne i kommunen, især på børneområdet.

I år sidder jeg og ryster i bukserne over egen stol og er ærlig talt ligeglad med, om der ryger 2 eller 12 millioner på ældreområdet.

Enhver er sig selv nærmest i disse dage. Burde jeg have overskud nok til at synes noget om alle de besparelser? JA, det burde jeg. Men jeg kan ikke. Jeg kan kun tænke på, at hvis jeg mister mit arbejde, så ryger en stor del af min identitet (og indkomst) og hvor f* svært det bliver at finde noget nyt i disse tider. Jeg er vel kun også et menneske...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Giv mig dine tanker...