tirsdag den 25. oktober 2011

Halloween, opdateret version

Holder du Halloween? Jeg gør ikke specielt meget ud af det. Synes egentlig der er nogle producenter, der har fundet en fed (amerikansk) fidus og prøvet at sælge den i DK. Og ja, det virker på mine unger, meeen jeg køber den ikke helt ;-)

Jeg har overvejet at købe lidt pynt til døren eller et græskar til altanen, men synes faktisk, at prisen på de 'pæne' ting er det rene røveri! Og en tur i Tivoli er godt nok flot (gjorde vi sidste år), men også en meget dyr og meget kold fornøjelse.

Da den store var mindre, lavede vi altid et græskar sammen. OG jeg lavede suppe af fyldet. Nu orker jeg det ikke! Det sviner og er besværligt og ungen gider egentlig ikke rigtig, så det ender med, at jeg selv må stå og snitte øjne og mund, med fare for at jokke en stor kniv ind i hånden på mig selv.

Ok, det er så også lidt fordi, at de sidste to gange jeg har lavet det, har græskaret mugnet og krøllet sammen i løbet af få dage (det ene år med tillæg af en masse små fluer), trods at det stod ude på altanen. Jeg har endda prøvet både at smøre det indvendig med eddike og/eller sprøjte det med hårlak uden det store held.

Så i år holder jeg mig til mine 'spids'-kompetencer. Jeg bager en masse småkager med ungerne og måske kaster jeg mig over disse herlige kager:

 

imag0189

Brownie (nej, ikke hende her, men rigtig kage) smuldres let i små glas. Smeltet chokolade (eller lignende, jeg tænker rød glasur) bruges til at skrive på en Digestive kiks, som sættes ned i glasset. Dryp også lidt chokolade på toppen af kagen. Lakridsbånd bruges som pynt.

Nemmere kan det vel ikke blive? ;-)

2 kommentarer:

  1. Åååhh, jeg elsker Halloween! Men jeg elsker også alt i efterårsfarver, og synes det er en fest at pynte græskar. Jeg har et helt kit til formålet, og i særligt produktive år har jeg nået at lave en hel del ret så flotte græskar, når jeg skal sige det selv. Glæder mig sådan til Lillepot bliver 'græskarmoden' ;)

    Og ikke mindst elsker jeg Halloween, fordi det udskyder juleræset, som jeg bare ikke orker....

    SvarSlet
  2. Hihi.. hvor er du sjov.. (selvom jeg har været SÅ tæt på at smuldre i dag, men tog mig lige gevaldigt sammen)... lækre ser de ud... og lakridsbånd af bedste skuffe.. nice..!!

    Og det eneste Halloween-gear jeg hopper på er det stearinlys, jeg fik af en ven forleden... :D

    SvarSlet

Giv mig dine tanker...