fredag den 30. juli 2010

Eller hvad med...

chanel_166



Smukt :-)

Glæder mig allerede...

Indrømmet - jeg elsker make-up og andre skønhedsprodukter (og tøj, sko og tasker, men det er en anden sag). Så var lige ved at gå ud af mit gode skind, da jeg så annoncen i et blad i går og måtte trevle nettet igennem for at finde det (tak til google) - kan næsten ikke vente - er det ikke bare fint?!!

fall_color_2010

fall_color_2010_entire_collection_l

Agurketid?

Altså, der sker ikke så meget i mit liv for tiden. Kæmper med de ekstra kilo og den sunde kost, arbejder en del, er stadig ferie-træt og savner ungerne, som er på ferie med deres far (og som man ikke hører noget fra, trods at man selv gjorde et stort nummer ud af, at de huskede at ringe og skrive til ham, da vi var på ferie - er det takken spørger jeg bare?!!).

Får dårlig samvittighed hver gang jeg nærmer mig min lejlighed, som virkelig trænger til oprydning og efterfølgende rengøring.

Jeg kan bare ikke tage mig sammen til en skid ;-) er vist blevet lidt af et brokkehoved. Måske jeg bare skulle tage mig selv i nakkehårene og få lavet lidt hjemme i weekenden... men lørdag lover de godt vejr og vil jo gerne vedligeholde min brune kulør... for h*

Nå, men før det hele går op i overspringshandlinger og brok, så god weekend til alle jer derude - jeg ved, at jeg i hvert fald trænger til den :-)

onsdag den 28. juli 2010

Træt...

Det er hårdt at starte igen efter ferien... Mere end jeg havde regnet med. Jeg er træt hele tiden! Kan ikke komme op om morgenen og går ud som et lys kl. 22, men er stadig træt, når vækkeuret ringer :-(

Det gør det ikke bedre, at jeg er stoppet med at spise slik, chips og is (altså sukker). Kroppen gør oprør og kræver sit 'fix'. Jeg modsvarer ved at spise grøntsager og frugt, til det står ud af ørerne. Har indtil nu (og kl. er kun 10) kværnet to kopper te, en kop kaffe, 10 ærter, 2 skoleagurker og to stykker knækbrød med skiveost. Har stadig trang til at putte i munden - som i hele tiden! Hvad sker der lige??? Suk...

tirsdag den 27. juli 2010

Værd at klikke hen på:

http://bookblok.dk/

Kan anbefales til alle bog-orme :-)

Den korte udgave...

Jeg er ikke sikker på, at jeg (nogensinde) orker den lange udgave af ferien, så I må nøjes med hovedtrækkene...

Altså, det var godt vejr, varmt, til tider alt for varmt. Jeg har det ikke så godt i 30 gr. varme :-(

Heldigvis var begge sommerhus i nærheden af strand og trods det, at jeg ikke er strand menneske (det bilder jeg mig i hvert fald ind) så blev der brugt en del timer med sand mellem tæerne og (lidt kolde) bade.

Der blev spist mange is og grillet - leget og skældt ud - kørt i bil og gået. Vi har fanget krabber ved Rørvig, været på naturlegeplads i Hornbæk, set Holger Danske og Kronborg, spillet mini-golf. Jeg har sippet asti og blevet lækker brun (som i lyse-brun, det bedste jeg kan præstere) og så har jeg fået slappet af i store mængder. Har godt nok været tidligt oppe stort set hver dag, men har til gengæld brugt en masse timer i dejligt selskab med mand, børn og familie... Ja, jeg ved godt det ikke er den mest spændende beretning, men på den anden side, så vil et fyldigt referat nok lulle de fleste i søvn. Ingen grund til det :-)

Jeg supplerer med nogle billeder i stedet:

sommer-2010-306

sommer-2010-317

sommer-2010-2841

sommer-2010-279

sommer-2010-1901

sommer-2010-1471

sommer-2010-135

sommer-2010-161

sommer-2010-128

sommer-2010-034

sommer-2010-0531

mandag den 26. juli 2010

I'm back...

Jeg er nu officielt ikke på ferie mere... Fortæl det venligst videre til krop og hjerne :-(

Jeg er tilbage på arbejde. Jeg har været dygtig! Jeg har holdt computerfri hele weekenden, trods at jeg kom hjem lørdag formiddag.

Så bær lige over med mig, der skal nok komme lidt info om ferien. Skal bare lige selv nå at synke det hele ind :-)