Velkommen tilbage

Jeg har helt glemt, at jeg i sidste uge havde dette indlæg i lokalavisen (mest fordi jeg jo ikke var hjemme, da det blev udgivet - og derfor havde sendt det til redaktionen, inden jeg tog afsted). 
Nu har jeg fået ryddet lidt op - og indlægget kommer så her - lettere forsinket, men stadig aktuelt.

Opstart efter sommerferien. Det er det, jeg står overfor lige om lidt. Det har været en dejlig sommer. Lidt for meget på den kolde og våde side dog. Jeg elsker at holde ferie og jeg skal lige vænne mig til tanken om, at lige om lidt så venter hverdagen. Jeg glæder mig dog lidt til at komme i gang igen - med alt. Arbejde, hverdag og måske lidt motion.

Hele sommeren har avisen kørt en dejlig artikelserie, hvor borgere rundt om på hele Vestegnen har fortalt om deres favoritsteder - og om de skjulte skatte og steder de vil anbefale. Det har været en stor øjenåbner for mig. For der findes virkelig steder rundt omkring på Vestegnen, som selv jeg ikke kender til. Disse små oaser, som enten er glemt eller som jeg slet ikke vidste noget om. Nogle af dem har jeg besøgt her i sommerperioden. Ét af dem er f.eks. Vallensbæk Mose, som er et virkelig smukt naturområde, jeg aldrig rigtig havde fået udforsket. Det fik jeg gjort i begyndelsen af sommeren, selv om det var på en temmelig kold og blæsende dag. Derudover så har jeg selvfølgelig været ved stranden og i friluftsbadene, da vejret endelig var til det. Det er en dejlig sommerklassiker, som jeg elsker højt.

Det gode ved at bo på Vestegnen, er at vi er tæt på skov, strand, havn og underholdningsmuligheder. En cocktail der er helt fantastisk, når det kommer til at holde ferie hjemme. For det betyder, at familien kan komme i biografen eller ud og shoppe, når vejret er dårligt. Er vejret godt så kalder det nærmest på en tur ud i det grønne. Det er ofte tider som disse, at jeg priser mig selv lykkelig over at bo på Vestegnen.

Det er nogle af de fantastiske sommerminder for i år, som jeg vil se tilbage på med glæde. Jeg håber på en blid opstart af den ventende hverdag. Der er rigtig mange (inkl. mig), der begynder igen efter ferie i de næste uger. Mange af os skal ud på veje, cykelstier og fortove igen efter en lang pause med feriestemning og meget lidt trafik i området. Der er mange skolebørn, der skal afsted igen denne uge - nogle for første gang overhoved. Og derfor er det vigtigt, at vi husker at tage hensyn og passer på hinanden, især i trafikken. Husk det gode afslappende feriehumør og vær lidt overbærende med os alle og med det hele.

Dansk sommer og hverdag

Jeg er tilbage i Danmark fra varmen. Jeg er tilbage i hverdagen fra ferien. 
I dag ringede vækkeuret og arbejdet kaldte. Jeg kunne godt have brugt et par fridage mere, men jeg er også glad for at komme tilbage på job og i gang med et spændende efterår. 
I går (og i dag) har den danske sommer vist sig helt som jeg husker det i min barndom. På det ene tidspunkt skinner solen og en halv time efter så regner det. 

Jeg fryser med anstand, for jeg er slet ikke vant til, at skulle have så meget tøj på. Og jeg vil jo så gerne have, at alle skal se, at jeg ikke længere er skummetmælksfarvet, men er blevet en lille bitte smule brun (og det er virkelig ikke meget. For selv ser jeg det, men INGEN har sagt til mig 'næh, hvor har du fået farve'). 

Det var også temmelig underligt at skulle tage ur, smykker og make-up på i morges efter to uger stort set uden. Jeg ved, at jeg hurtigt kommer tilbage i vanen. Lige nu føles det bare lidt uoverskueligt at skulle vente helt til lørdag med at kunne sove længe (igen).

Bog nr. 15 - feriebog

På Mallorca-ferien har jeg læst "Luckiest Girl Alive". En rigtig god ferie-bog, som var let at læse med små kapitler og et par overraskelser undervejs. Historien bliver sammenlignet med 'Gone Girl', som jeg ikke har læst. 

Jeg har læst den på engelsk, men det er oversat til dansk også. Der hedder den 'Verdens heldigste kvinde'. Handlingen springer frem og tilbage i tiden, men det gøres på en meget elegant måde. Jeg vil dog sige, at den ikke er så spændende, som f.eks. 'Girl on the Train', som jeg er stor fan af.

Jeg vil dog gerne anbefale denne bog alligevel, for den har sin pointe. Det er rigtig svært at skrive noget om handlingen uden at afsløre for meget. 

Jeg har derfor sakset dette resume fra biblioteket: 

Ani FaNelli har brugt halvdelen af sit liv på at opbygge det perfekte liv med karriere, image og brylluppet med den perfekte mand lige om hjørnet. Men bag facaden lurer en hemmelighed, som truer drømmen. Scener fra dengang dukker op i flashbacks, som hun ikke kan afværge, og snart må hun tage en meget stor beslutning.

Her på Mallorca, del 2

Er mit hår blevet 3-farvet. Mørk udgroning i bunden, hvidt med grønt skær i midten og tis-gult i spidserne. Al det klor og saltvand plus sol har taget hårdt på hud og hår. 

Behøver jeg sige, at jeg glæder mig til at komme hjem til violetshampoo og noget hårkur?!!

Billede er en jello-dessert. Ikke mit hår. Flere billeder på Instagram @birgitte_b og jeg svarer på alle jeres kommentarer inden weekenden er omme. Skal bare lige suge det sidste varme ud af Mallorca. 

Her på Mallorca...

Der er varmt. Ca. 30 grader hver dag. Vi har det godt og nyder vandet på stranden og poolen. Her er næsten ikke Internet og jeg får derfor først svaret på jeres kommentarer og læst andre blogs, når jeg er hjemme i Danmark igen i weekenden. 

Her er lidt stemningsbilleder:

Svalerne

Oppe under taget mellem mit og naboens køkkenvindue er der en svalerede. Det har der været hvert år, mens vi har boet her. Sikkert også før det. Der er vist noget med, at svaler kommer tilbage til de samme redepladser. Så det er nok også det samme par, der yngler her hvert år. 

Når foråret kommer kan jeg se den ene forældre flyve frem og tilbage for at skaffe føde, mens den anden ligger på rede. Senere kommer ungernes utålmodige pippen oppe under taget og forældrenes konstante pendleri ud og ind for at holde dem mætte. 

De flyver med ret høj fart direkte mod køkkenvinduet, kun for at rette lodret op i allersidste sekund. Hvordan de formår det hver gang ved jeg ikke, men det er ret spektakulært at se på.

Sidste lørdag så jeg svaleparret tage deres første flyvetur med dette års unger. Det gjorde mig både glad og lidt trist. Glad fordi de endnu engang fik unger og de blev store og kan flyve fra reden. Så er sommeren her. Men også trist fordi jeg så nu ved, at sommeren faktisk er på hæld og vi går mod efterår. 

Når sommeren er slut, så er svalerne også på vej væk. Mod sydligere himmelstrøg og de mange flyveture i flok slutter og der bliver stille oppe under taget. Lige indtil næste forår. Det er vel et klassisk eksempel på livets cyklus. 

Skaldyr

Jeg har altid været helt vild med rejer. Jeg lærte i en relativ tidlig alder at pille rejer selv. Og ikke kun det. Jeg har pillet jomfruhummer, krebs og krabber. Jeg har endda pillet fjordrejer nogle år. 

Det er for mig både meditativt og stressende at pille skaldyr. Der skal pilles ret så mange, før man har nok mad. Det er hyggeligt nok, men til sidst lidt frustrerende, at der er så langt til mål. 

Netop derfor er jeg også glad for muslinger. De skal jo netop ikke pilles som andre skaldyr (altså de smager også godt og det er da primært derfor jeg spiser dem).

Jeg har aldrig oplevet, at spise for mange skaldyr. Altså, sådan at jeg ikke har kunne spise det igen næste dag. Det er og bliver bare en lækker spise for mig og jeg vil dø lidt indeni, hvis jeg en dag får allergi overfor det.

Jeg håber at få alle de skaldyr, jeg lyster i denne uge på Mallorca. Der burde være en god chance for det.