Blog Award - 7 ting om mig, mig, mig!

Jeg er blevet nomineret af Maria til at dele 7 facts om mig. Det er noget med en award (*starstruck) og man skal huske:

1) Tak personen, der har nomineret dig – se hendes indlæg her.

2) Smid ‘One Lovely Blog Award’-logoet på dit indlæg  – kommer her:

3) Skriv 7 ting/fakta om dig selv - de er her (i random rækkefølge):

• Jeg hader at gøre rent. Virkelig. Især gulvvask.
• Jeg er storesøster og min lillebror er over 20 cm. højere end mig.
• Jeg bliver 40 år til februar... og glæder mig.
• Jeg har lidt en fetich med kopper. Kan virkelig ikke lade være med at købe en ny, selv om jeg ikke har plads til flere i skabet.
• Jeg drikker alt for meget kaffe.
• Jeg er meget kræsen med kage, slik og chips. Til gengæld spiser jeg en del af det, jeg godt kan lide.
• Jeg er i virkeligheden en meget privat person, trods deltagelse i TV-program og blog i Lokalavisen.

Så er det meningen, at jeg skal give stafetten videre til 7 andre bloggere... men jeg er ikke god til at påtvinge andre noget, så har du lyst, så skriv - hvis ikke så slipper du. Det er op til jer derude! 

God lørdag :-)

Don't mention the war!

Egentlig er det hende hers skyld, at jeg har skrevet dette indlæg. Fordi hendes indlæg gav mig akut dårlig samvittighed - også over bloggen, som er lidt stille i disse dage. 

Jeg har en del opgaver lister - med ting jeg skal nå og ting jeg skal gøre i nærmeste fremtid. Det handler både om arbejde og privat... men altså, der skal også være tid til et glas rødvin på en ganske almindelig onsdag, og efterfølgende 'Mad Men' maraton og lur på sofaen. Så selv om det snart er jul, så vil jeg prøve at undgå for meget stress!

Egentlig henviser overskriften til mit yndlings afsnit af Fawlty Towers (på dansk: Halløj på badehotellet). Jeg har et kæmpe had-kærligheds forhold til den serie. Som yngre elskede jeg den. Den er også stadig meget sjov. Men som voksen (gammel?) kan jeg godt få lidt tics af at se den og lettere stress over handlingen... Dette afsnit er dog virkelig underholdende, fordi Basil (John Cleese) skal undgå at snakke om/henvise til krigen, overfor de tyske gæster. Hvilket selvfølgelig ikke lykkes, at all! Og selve vendingen 'don't mention the war' er jo gået hen og blevet lidt en klassiker.

Og nu fik jeg skrevet et indlæg herinde, så kan jeg krydse det af listen so far... Hav en dejlig weekend derude...

Nu er det snart JUL!

I går var der 1 måned til juleaften. Og jeg fik købt 2 julegaver. Det er virkelig stort for mig, som plejer at blive færdig med gaveindkøb omkring d. 20. december. Jeg kan godt lide jul. Jeg er dog også typen, der stresser lidt over alle de ting, man jeg skal nå, men det plejer jo at gå. Jeg er allerede nu ved at komme i julestemning - og har radioen i bilen stående fast på kanalen med julesange. På søndag går det løs med de første gaver i vores familie, da vi ikke har pakkekalender, men advents kalendergaver. 

Julen betyder også en masse gaver og konkurrencer - især på nettet. Jeg er ikke konsekvent deltager af julekalender på nettet. Jeg har opgivet at finde rundt i diverse pakkespil og holder mig til de helt enkle, hvor man skal svare på et spørgsmål og derefter har chance for at vinde. Derfor er jeg glad for, at Lahme har bedt mig fortælle om denne julekalender.

LIVOL har nemlig i år lavet en super hyggelig online julekalender med fantastiske præmier til både store og små. Og der er virkelig fede præmier på spil. Julekalenderen er lige her: livol.juleapp.dk

Julekalenderen starter på livol.dk mandag d.1. december og fungerer sådan, at du tilmelder sig og derefter kan åbne en låge hver dag og svare på dagens spørgsmål. Derefter har du mulighed for at deltage i lodtrækningen om at vinde dagens præmie.

I julekalenderen kan man bla. vinde disse præmier: 

• TV2 play abonnement - 1 mdr
• Familiefoto af hele familien                                                  
• Flying Superkids pakke
• Familietur til Legoland - 2 voksne - 2 børn  
• Produkter fra Plast Team, til madpakken og opbevaring
• Biograftur for familien - 2 voksne, 2 børn
• Familiebillede taget af en professionel fotograf
• Gavekort til BR
• bObles Elefant.
• Hummel træningstøj

Og så det jeg allerbedst gad vinde: (det kunne være så fedt, at tage min bage/madlavnings-glade ældstesøn med derind)

• Meyers Bageskole. Alle kan lære at bage - I Meyers Bageskole lærer du at bruge dine sanser, når du bager. Når du vænner dig til at dufte og smage, mærke, lytte og iagttage, hvad der sker undervejs med din dej og dit brød, vil du opdage, at du både får bedre resultater, og at det bliver sjovere at bage.

Så skynd dig ind på livol.juleapp.dk og opret dig som bruger. Så er du klar, når julemåneden begynder. Og det er jo faktisk lige om lidt! 

 

Indlægget er sponsoreret af Lahme.dk. Meningerne om app'en og præmierne er mine egne... 

Nu ER det slut!

Jeg har trukket den virkelig langt. Og det har været dejligt. Men nu er det altså desværre slut!

I fredags trak jeg i støvlerne og sagde farvel og på gensyn til mine elskede Nike Free, som har hængt på mine fødder siden september. 

Jeg skulle ud og spise med en veninde. Og da det involverede noget alkohol også, så skulle jeg cykle op til cafeen. Ikke at der er langt, men langt nok til, at jeg ikke ville fryse tæerne af. 

Så Nike blev sat i skabet og på kom mine fine læder støvler fra Bianco. De er med tyndt for og tilpas varme i kulde og let sne. At det så begyndte at regne, lige da jeg kom op fra kælderen med min cykel, er en anden sag. 

Det har været et virkelig varmt efterår og jeg har nydt at kunne gå i (alle) mine Nike så længe. Faktisk kan jeg sagtens stadig gøre det ovre på kontoret. Det er jo fordelen, ved ikke at have et job udendørs i denne tid. 

Fredagens dejlige drinks

Ud i kulturen

Jeg har tænkt over det med at være kulturel. Jeg tror egentlig, at jeg ligger i den bløde midte, mht. kulturel aktivitet. Jeg er nogle måneder meget ude, andre er jeg slet ikke. Mine unger skal have et skud kultur fra tid til anden og jeg selv har også godt af, nogle gange at blive udfordret, bl.a. på kunst!

Nå ja, og det hele behøver jo ikke at være en stor udflugt. Faktisk er der kultur ret meget rundt om mig. Det har jeg skrevet lidt om i avisen:

Som tidligere nævnt her i avisen, har jeg i en periode arbejdet i centrum af København og via der og gennem mit nuværende arbejde, mødt en del københavnere. De holder af at bo i København af flere forskellige grunde, men én af de grunde, der går igen, er argumentet om, at der altid er noget at lave i hovedstaden. Man bor jo lige midt i det hele og det er aldrig kedeligt. Der er aldrig en dag i København, hvor man ikke kan finde et tilbud om et kulturelt arrangement.

Jeg kender også en del mennesker, der bor på Vestegnen, der synes, at det med at gå til en koncert eller i biografen, er noget, som skal ske »inde i storbyen« (København). Det er en begivenhed, som man kører langt for og som er noget specielt. Fordi nu skal man have noget kultur og opleve noget.

Derfor vil jeg gerne slå et slag for vores eget lille smørhul. Søger du på Google med ordene »kultur på Vestegnen« tror jeg, at selv de fleste københavnere vil blive overraskede over det store og meget varierede udbud af aktiviteter. Der findes flere gode hjemmesider, hvor du kan dykke ned i de mange kulturtilbud og bare vælge frit efter humør og tid.

Der er nemlig masser af kultur på Vestegnen! Vi har rigtig mange biblioteker og kulturhuse, biografer og museer (... gør selv listen færdig). Der findes forskellige apps til mobilen, så du altid kan finde et arrangement, en udstilling eller en koncert, der passer lige dig. Dertil kommer alle de steder, som du med lethed kan tage dine børn med til. Børn i alle aldre, som kan tages med til f.eks. teater, på museum, til skulpturdag på stranden eller kulturuge osv.

Personligt elsker jeg, at jeg ikke skal bevæge mig så langt væk, når jeg skal i biografen eller på museum. F.eks. ligger mit lokale bibliotek lige rundt om hjørnet fra hvor jeg boede før og har forsynet mine unger og jeg med en masse gode teateroplevelser, da de var mindre. Nærhedsprincippet, som jeg jo elsker, gjorde det virkelig mere overskueligt at slæbe mine børn rundt til diverse ting, da de var små størrelser.

Har du endnu ikke prøvet, vil jeg opfordre/udfordre dig til at bruge det lokale næste gang du skal se en udstilling, i biografen eller til koncert. Det er jo her, midt i kulturen, at vi møder hinanden og her, vi er sammen. I vores eget lille smørhul. Det er faktisk lige så godt, som at tage »ind til storbyen« - og hvem ved, måske vi ses derude?!!

Se artiklen online her.

Noget om tøjstil

Jeg er blevet klippet! Det var nødvendigt, fordi mit hår var så udpint/slidt i spidserne af gammel afblegning. 

Nå, det var lidt et sidespring i forhold til overskriften... men jeg er blevet klippet helt korthåret. Ligesom jeg var for ca. 5 år siden. Og det fik mig til at tænke lidt på det med tøjstil. For selv om mit hår er 'tilbage' til hvordan det var, for de der 5 år siden, så er min tøjstil jo ikke uændret i de 5 år.

Nu er det ingen hemmelighed, at jeg elsker tøj (og sko og tasker og...) og jeg læser gerne mode/dameblade, når jeg har tid. Det interesserer mig og jeg er vild med nye trends. Jeg elsker også stadig tøj fra brands, hvor jeg egentlig er udenfor målgruppen, f.eks. Only og Noisy May.

Jeg snakkede med min frisør om det for nogle måneder siden. Hun synes ikke, jeg så ud som 'én på 39' og mente sagtens, at jeg kunne gå i alt slags tøj fra 'ungdomsbutikkerne' (jamen hun er en dejlig pige!). Men hun kunne også godt forstå dilemmaet. Jeg er trods alt 39 - og mor til nogle. Især ham på 13 har allerede nogle klassekammerater, der køber tøj samme steder som mig(!)

Heldigvis er min tøjstil jo også præget af en vis sort svane, som jeg er svært begejstret for. Og lige om lidt, så holder de udsalg (og jeg vil kraftigt anbefale dig, at tage fat i skønne Amira, hvis du er ude efter noget specifikt. Hun kan altså trylle!). 

Forrige weekend talte jeg med hende om netop det med, at Black Swan er for alle, uanset alder og stil, fordi det er gode basisvarer. Sort tøj går aldrig af mode. Deres styles er ikke så sæsonafhængige. Og deres kollektioner indeholder altid noget med klassisk snit, og så noget med et twist. 

Jeg ser ikke mig selv som én, der går i klassisk/basis tøj, men må indrømme, at jeg bevæger mig hen mod det. Måske det er noget med alderen? Måske er jeg bare træt af at skifte ud i garderoben ofte? 

Jeg har dog stadig et par "støjende" elementer i min garderobe. Og helt klassisk bliver det aldrig, for jeg elsker f.eks. mine ankelstøvler med nitter og læderjakkerne (ja, jeg har flere!). Farver er også at finde, dog ikke den vilde slags eller blomster. Jeg elsker striber og har en del af det også. 

Alt i alt, så har jeg ikke den samme tøjstil, som for 5 år siden. Jeg er knap så usikker på min stil og mere bevidst om, hvad der klæder mig. Og knap så afhængig af, hvad der er moderne lige nu. Så der sker faktisk tit fravalg af styles (samtidig med at jeg bruger lidt flere penge pr. stykke tøj. Så udgiftsmæssigt går det nok lige op).

... og det helt korte hår? Det er nok kommet for at blive!

Jeg satser på at få fat i denne lækre blå kjole, når udsalget går i gang lige om lidt.

Den travle dag.

I dag har jeg været i Odense med arbejdet. Jeg var med nogle kollegaer på besøg hos en leverandør, der skal hjælpe/levere vores nye Intranet. 

Jeg elsker den slags projekter, der kræver at man bliver revet lidt ud af hverdagen og bliver udfordret på ens tanker om modtager, interesser og den svære kommunikation (og det blev jeg og mine kollegaer i dag). 

Det var en lang dag med frem og tilbage med DSB. Heldigvis gav det os også mulighed for at lære hinanden lidt bedre at kende. Vi er kun 4 kvinder i projektgruppen, og vi spænder vidt på vores ståsted i livet. Stadig fik vi et par hyggelige timer i hinandens selskab, som helt sikkert er givet godt ud. Selv om vi er "the usual suspects" i digitale projekter og tværgående kommunikation. Total win-win dag!

... Og leverandør havde de sejeste stempler! 

Tak! men hvad skal barnet hedde?

Først vil jeg sige 1000 tak for alle jeres fine kommentarer til mit sidste indlæg - og for tilbud om hjælp med eget domæne. Det sætter jeg virkelig stor pris på! 

Jeg tygger stadig lidt på det med domænet. Mest fordi jeg er i tvivl om, hvad navnet egentlig skal være. Jeg vil gerne bevare referencen til Vestegnen. Ved bare ikke, om det bliver lidt for langt med www.livetpåvestegnen.dk - og der er også et 'å', som jeg helst vil undgå. 

Mit nuværende navn er selvfølgelig også en mulighed (så skulle det nye være www.bb2605.dk), men det er til gengæld ikke særlig sigende. Så tænker jeg lidt, om jeg skulle hoppe ud i et nyt navn, men har ikke rigtig nogle idéer til det pt. (skriv gerne forslag, hvis du har et guldkorn).

Det kan også blive svært (læs=omstændigt), at få alle medier (og læsere) omdirigeret til ny blog. Det kræver i hvert fald lidt forarbejde. Og jeg er i tvivl om layout. Skal man lave det selv eller er der skabeloner? 

På den anden side vil det være rart, at have 'sit helt eget'. Selv om det virker skræmmende (er virkelig ikke stor teknik-nørd). Og signalerer måske lidt større seriøsitet omkring bloggen? Så... egentlig vil jeg vel gerne, men mangler ligesom det essentielle: hvad skal barnet hedde?

Åh, alle disse spekulationer og så lige op til en af årets mest travle måneder. Jeg skal i hvert fald have lidt mere tænke-tid, før det bliver sat i værk. Selv om det kunne være sejt, at begynde 2015 med en 'frisk' start (læs=blog på eget domæne). 

www.ondeøje.dk ???

PS. Hørte de første julemelodier i radioen til morgen. Egentlig sværger jeg til, at jul først begynder med 1. søndag i Advent eller 1. december, men det var nu ret hyggeligt, at sidde og synge lidt med på 'Jul på Vesterbro' #hvemsagdegammel



  

Hvilken slags blogger?

I forlængelse af dette indlæg, kom jeg til at tænke lidt over bloggens indhold. 

Jeg synes selv, jeg har svært ved at falde ind i en bestemt kategori. Altså bloggen følger jo ikke en bestemt linje. Indholdet svinger mellem indlæg om tøj, mere tunge tanker, motion og børn, mad, samt indlæg om absolut ingenting.

Har kigget på bloggen og på andre blogs derude i cyberspace. De mest overordnede kategorier (som jeg ser det) er: 

Madblogger:
Jeg er i hvert fald ikke madblogger. Jeg kan godt lide mad (ok, elsker det), men laver ikke mad for at tage billeder af det og skrive opskrifter. Gør det en sjælden gang - mest på opfordring. Til gengæld er min Instagram konto godt fyldt med madbilleder (- min profil hedder @birgitte_b)

Modeblogger:
Det er lige før jeg fniser. Altså, jeg har meget tøj og interesserer mig for mode, men jeg har ingen interesse i at stå hver dag og tage billeder af mit outfit. Ej heller har jeg modelhøjde, der gør at alt tøj sidder perfekt på mig. 

Mor-blogger:
Jeg er mor, men min blog handler ikke om mine børn eller 100% om livet som forælder. Min rolle som mor er nemlig ikke det, der definerer mig som en hel person. Jeg er også lønmodtager, kæreste, faster osv. Desuden holder jeg helst en lettere anonymiseret stil, især når det kommer til børn/familie.  

Beauty-blogger:
Jeg ELSKER dullegrej. Virkelig meget. Det er derfor jeg pt. kører shoppestop. Jeg læser med et par steder, men kloger mig sjældent på emnet. Allerhelst vil jeg bare gerne anbefale produkter, som jeg har testet eller er faldet for.


... så hvad er jeg så, hvis jeg ikke falder ind i ovennævnte? 

Åbenbart udenfor kategori, men i virkeligheden har jeg det fint med ikke at passe ned i nogen kasse. Det gør mig mindre fastlåst og der er frihed til alt og intet. Ulempen er vel, at nogle læsere primært går efter bloggere i én af ovennævnte kategorier. Og de ender nok ikke med at følge mig.

Betyder det noget? Nej, i bund og grund er jeg glad for min blog, som den er. Jeg gad godt få den over på eget domæne og gøre lidt mere ud af layout (nogen der melder sig frivilligt, til at hjælpe?), men som det er nu, fungerer det for mig. Jeg er tilfreds med indholdet og det er det vigtigste.    

Bloggen handler også nogle gange om det smukke i naturen, selv på regnvejsdage

Ikke hele sandheden!

Jeg arbejder jo på at skrive mange indlæg på bloggen i 2014. Det var en af mine nytårs tanker og indtil videre er det gået godt. 

Det vil sige... jeg har snydt lidt. Bla. har jeg inddraget gamle indlæg (Flashback Friday) i puljen og jeg har også fået andre til at skrive for mig på bloggen.

Alligevel har jeg fået sneget mig op på 152 indlæg so far. Ikke helt så mange indlæg som i 2011, men der er jo lidt tid tilbage af året... 

Håber jeg når de 200 indlæg og hvis ikke, så er det jo i sig selv et mål at have nået flere indlæg i år end de to sidste år.

Det vigtigste er dog, at jeg gennem året har været glad for at skrive på bloggen. Det skulle gerne fortsætte i 2015 også. 

Og der må gerne være billeder til mine indlæg - det pifter lidt op!

   

Slap af nederdel

I dag har jeg fundet én af mine favorit nederdele frem fra gemmerne. Og så tænker du måske - hvis det er en favorit, hvorfor ligger det så nederst i kurven?

Det gør den, fordi den er sort og tyk i stoffet (og dermed ikke så brugt om sommeren, da jeg har meget hvide ben) OG fordi den er ret stram. Jeg har købt den rigtige størrelse, men med min krops form og stoffets manglende evne til at give sig særlig meget, så er den ret så stram. Det er ikke den nederdel, man skal tage på, hvis man skal hurtigt ud og tisse...

Til gengæld er den god på andre områder. Jeg kan nemlig ikke cykle eller løbe i den eller tage særlig lange skridt. Og så tænker du måske - hvorfor er det godt, ikke at kunne bevæge sig særlig meget i den?

Jo, for den gør at jeg automatisk skal sætte tempoet ned. Jeg kan ikke skynde mig eller småløbe. Den er med til at sætte min fart ned. Og dermed nedbringe lidt af den stressede attitude, jeg nogle gange ligger for dagen. 

I dag vidste jeg, at der var chance for en stress-dag på arbejdet, med mange møder og meget lidt tid til de opgaver, som skal være færdige... Derfor valgte jeg aktivt denne nederdel og ved I hvad? Det hjalp! Knap så høj puls igennem dagen. Jeg fik tid til at stoppe op og trække vejret lidt i bund. Det er da en win-win nederdel situation!


PS. Er du nysgerrig for at se, hvordan nederdelen ser ud, så klik her. (Den er dog desværre udsolgt).

Den norske tandlæge

I morges var jeg til tandlægen med min yngste søn på 9 år. Han skulle til et tjek hos en special-tandlæge (de holder øje med hans tandstilling).

På vej derover snakkede vi lidt om, at han nok skal have taget et røntgenbillede af tænderne og jeg spurgte, om han ikke fik taget et sidste gang (da jeg ikke var med sidste gang til undersøgelsen, kan jeg ikke lige huske, hvordan det foregik). 

Yngste søn mener, at det fik han vist nok, jo - og derefter kiggede tandlægen på hans tænder. 'Det er ikke vores normale tandlæge (som er en jysk (!) kvinde), men en mand. Han taler sådan lidt underligt. Jeg tror, han kommer fra Norge'. 

Jeg tænker ikke så meget mere over det, indtil vi kommer ind til tandlægen. Som viser sig helt klart at være tyrker(!) Og som snakker med en svag (ikke-norsk) accent, fordi han helt sikkert ikke er opvokset i Danmark. Og ret sikkert ikke er indvandrer fra Norge. 

Jeg synes, vi kan lære meget af børn. Og ovenstående situation er et godt eksempel på, hvordan vi kan lære at se bort fra hudfarve... Men måske også et eksempel på, at jeg skal lære mine børn at høre og genkende de forskellige skandinaviske sprog!   

Billedet er ikke relateret til indlægget, men bare et blik på det skønne efterår!

Vintertid

Jeg er til dels stadig på sommertid. Det betyder, at jeg kæmper for at holde mig vågen om aftenen og vågner op mellem kl. 4-5 hver morgen (nat?). Jeg kæmper for at sove videre, men det er svært. Blunder lidt og når lige at falde helt hen, inden vækkeuret ringer kl. 5.45. Jeg brugte ellers meget tid i weekenden til at få sovet ud og slappe lidt af. Håber snart det vender...

Her er mit indlæg til lokalavisen om efterår og vintertid:


Det er blevet efterår. Også på Vestegnen. Og selv om vi har haft mange dejlige solskinstimer i de sidste par måneder, så kan det ikke benægtes, at efteråret er i fuld gang. Det bliver koldt om aftenen, det bliver hurtigere mørkt om eftermiddagen og det er også stadig mørkt, når jeg skal op om morgenen. Træerne udenfor mit vindue har skiftet farve og hele paletten bliver brugt i naturen i disse dage.

Jeg elsker efteråret for de mange facetter - for vinden, for de mange dejlige farver overalt, for den varme solstråle, som man kan lune sig i og for den lidt skarpe lugt i luften. Jeg elsker til gengæld ikke de mørke aftener, regnvejret, de glatte blade på fortovet og de iskolde morgener.

Ud over efteråret indtræden med regn og rusk, så betyder efterår jo også farvel til sommertid. Jeg kender en del med små børn, som bander dette fænomen langt væk. For når urerne stilles tilbage, betyder det bare, at ungerne står (endnu) tidligere op i weekenden og efterfølgende hverdage. Og de skvatter i søvn på sofaen om eftermiddagen/tidlig aften.

Jeg har ikke selv små børn mere, men er begyndt at mærke skiftet til vintertid på egen krop (hvem sagde gammel?!!) - i hvert fald dette år. Jeg mærkede allerede søndag aften ved 20-tiden, at mine øjenlåg begyndte at klappe i. Nogle vil måske sige, at det er ret almindeligt for mig på en søndag aften. Dog var dette tidspunkt lige lovlig tidligt og ikke helt tilsigtet. Selv om jeg er sådan en person, der helst skal have 7-8 (ok, helst 9) timers nattesøvn, for at fungere optimalt dagen efter. Sommertidsophør betød så bare, at ja, jeg kom rettidigt i seng (efter en lur på sofaen), men vågnede alt for tidligt. Så tidligt at hele huset var stille. Og jeg bor i lejlighed og der er stort set aldrig stille. Jeg måtte tvinge mig selv, til at blive liggende og prøve at sove videre. Ok, hvem gider også stå op og sidde og vente 2½ time på at komme på arbejde?!! Jeg faldt så endelig i søvn igen. For blot at konstatere, at vækkeuret ringede til normal tid, ca. 3 kvarter senere. Og jeg så var dødtræt.

Om aftenen havde jeg derfor problemer med at holde mig vågen (igen), og faldt i søvn alt for tidligt og vågnede alt for tidligt om morgenen. Sådan kører det nu i ring for mig på 3. dag - et temmelig uhensigtsmæssigt mønster. Og jeg er stadig rigtig træt. Det er i sandelighed blevet efterår. Også på Vestegnen.

The only way is UP!

Kan I huske den sang? Fra de hedgange 90'ere... 

Men det er ikke sangen, som dette indlæg handler om. Det er min vægt (gys). Jeg er nemlig ved at nå derhen (igen), hvor jeg ikke kan lukke mine bukser og jeg har det ikke godt med det.

Noget skal der ske og selv om det ikke er den bedste sæson til løb, så vil jeg prøve at prioritere det lidt mere. Samtidig med at slik, sodavand og chips skal ud af hverdagen. 

Jeg har gjort det før, så jeg ved det virker. Jeg skal bare lige oparbejde viljestyrken (igen), så jeg ikke ender med en rygrad som en regnorm. Og det skal helst ske inden jul, så jeg har lidt på kontoen i december. Jeg ville nemlig hade, at skulle sige nej tak til lækkerierne i julen.

Så.... sæt i gang (eller noget!)   

Tirsdags øv

Det begyndte godt og sluttede skidt. Jeg fik mega hovedpine i løbet af eftermiddagen (igen) og lå i sengen det meste af aftenen. 

Mit hoved er fyldt med gode idéer til indlæg på bloggen, når jeg får tid til at slappe af. Typisk lige inden jeg falder i søvn. Når jeg vågner, har jeg glemt halvdelen. Sådan blev det også i går/i dag.

Det var virkelig en øv tirsdag...

... og sådan følte jeg mig!

Gummisko i godt vejr

Jeg går stadig i gummisko (sneakers for jer, der ikke er så gamle!) og det er der egentlig ikke noget galt i. Bortset fra at vi nu skriver november og jeg burde være trukket i støvlerne for længst.

Vejret er noget underligt noget, men jeg klager ikke over det milde vejr. Selv om jeg godt kan lide frost og kulde (til en vis grad).

November har sneget sig ind på mig og jeg har (stadig) travlt. Dog vil jeg prøve her i november at blogge lidt mere selv. Om stort og småt. Om dullegrej, almindeligheder og livets (u)retfærdigheder. Kort sagt om alt det, der foregår i mit november.

Lørdagens Tivoli tur var også i gummisko. 

Status på beauty-shoppe-stop i oktober (det ender ikke godt).

Åh well, det gik ikke godt! I hvert fald ikke så godt som i september. Jeg havde lovet mig selv kun at købe beauty-produkter, hvis det var strengt nødvendigt. Altså, som i, hvis jeg løb tør for negleolie og ikke havde noget i skabet, så måtte jeg gerne købe en.

Så var det lige, at der var en del gode tilbud på vej hjem i flyet fra Kreta. 

Jeg har allerede en lip-plummer (den samme!), men den løber jo tør på et tidspunkt og jeg elsker den. Og den var billig og den fås ikke alle steder i DK. Så lukkede øjnene og fortrængte, at jeg også havde en del andre lip-gloss produkter hjemme i skabet. Og primeren, jamen den har jeg hørt så meget godt om, og den var virkelig billig (så pyt med at jeg har en primer i forvejen).

Og en tur i Matas endte helt galt! Jeg blev simpelthen så fristet og følte, at jeg trængte til en opmuntring. Og jeg har en virkelig stor svaghed for l'Oreal lakkerne. Den grå er god. Den anden skal have virkelig mange lag for at dække pænt, så nu overvejer jeg en anden farve (ups!). 

Derefter fik jeg en mail med en masse gode tilbud, som det var meget svært at afslå. Så det gjorde jeg ikke - altså afslog! 

Neglelak fjerneren er til mig. Jeg har kun en slat tilbage i min nuværende flaske, så tænker at købet var ok. Ellers var det bare røget i kurven i november. Cremerne tror jeg går til værtindegaver. Selv om jeg nok beholder én selv... Så helt overflod er det ikke. 

Til gengæld har 'tøm ud i lageret' -missionen gjort, at jeg har fået et par nye favoritter og afprøvet produkter, jeg ikke før ville have taget i brug.  

Denne er overraskende god - lip butter fra Nivea fås også med smag/duft, men denne er helt neutral. Bruger den hver aften inden sengetid. 

Konklusion: Jeg har købt lidt for meget. Og jeg skal gøre det bedre. Så skal vi ikke sige, at oktober var en 'øve'-måned og jeg strammer mig an i november?!!